ARBEJDSMARKED & ERHVERV

ET FRIT ARBEJDSMARKED OG STYRKET ERHVERVSLIV

Den danske aftalemodel på arbejdsmarkedet har haft stor betydning. Men den var knyttet til industrisamfundet og modsætningen mellem kapitalister og arbejdere. I dag står vi med nye udfordringer, og derfor må den danske model kigges grundigt igennem og laves om, så den passer til nutiden og er forberedt på fremtiden.

Der skal findes en passende balance mellem, hvad der skal lovgives om, og hvad der er aftalestof mellem arbejdsmarkedets parter. KD mener, der skal indføres en lønmodtagerlov, hvor lønmodtageres basale rettigheder er indskrevet. Det handler bl.a. om rettigheder fra internationale konventioner, f.eks. lige løn for lige arbejde, ret til deltidsarbejde og forbud mod diskrimination.

Eksklusivaftaler skal forbydes. Ingen skal tvinges til at være medlem af en bestemt fagforening for at få et job.

KD mener, der skal indføres en lønmodtagerlov, hvor lønmodtageres basale rettigheder er indskrevet.

SELVSTÆNDIGE ERHVERVSDRIVENDE

Fra de selvstændige lyder der med jævne mellemrum protester over de administrative byrder, små og mellemstore virksomheder må løfte. Det skal være mindre besværligt at starte og drive egen virksomhed. Der skal ikke nødvendigvis fjernes krav og regler, men de skal gøres mere overskuelige.

ARBEJDSLØSHED

Dagpengene skal sikre A-kassemedlemmer, der står uden arbejde. Derfor må beløbet aldrig blive mindre, end at den ledige kan opretholde en rimelig levestandard.

De ledige skal hurtigst muligt i arbejde igen. Derfor skal der tages udgangspunkt i den lediges forhold og være mulighed for fx. efteruddannelse, faglig uddannelse eller jobtræning/aktivering.

Ansættelse af personer i jobtræning må ikke ske på bekostning af almindelige jobs på arbejdsmarkedet.

Aktivering skal tilpasses, så den ledige kan tage imod et reelt arbejde, hvis der bliver mulighed for det. Ordningen skal være fleksibel, så den ledige aldrig bliver tvunget i aktivering frem for vigtige personlige anliggender.

Aktivering i private virksomheder bør prioriteres højt, da denne form for aktivering ofte er den bedste tilgang til et reelt job.

Det skal være mindre besværligt at starte og drive egen virksomhed.

ARBEJDSMILJØ

Et godt arbejdsmiljø er en afgørende forudsætning for, at både medarbejderne og virksomheden trives.

Det skal være et krav til alle uddannelser, at arbejdsmiljøet indgår på en virkelighedsnær måde, så arbejdsmiljøproblemer bliver mindre.

For at øge sikkerheden skal skifteholdsarbejde og arbejde på akkord kunne forbydes, hvis arbejdet er særligt farligt, eller hvis der kræves særlig stor opmærksomhed.

DELTIDSARBEJDE

Der skal på alle overenskomstområder være mulighed for deltidsarbejde. Det er vigtigt, hvis man gerne vil bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet, men ikke magter eller har brug for et arbejde på fuld tid.

Alle kommuner skal give mulighed for deltidspasning i daginstitutioner.

Alle lønmodtagere over 65 år have en lovbestemt ret til deltid.

Begge forslag vil være med til at gøre arbejdsmarkedet mere fleksibelt og på den måde få flere mennesker i arbejde.

Der skal på alle overenskomstområder være mulighed for deltidsarbejde.

EKSKLUSIVAFTALER

Eksklusiv- og fortrinsbestemmelser er et stort problem på det danske arbejdsmarked. Mange tusinde lønmodtagere er på grund af disse bestemmelser tvangsindmeldt i bestemte faglige organisationer.

KD vil forbyde eksklusivaftalerne. Medlemskab af en faglig organisation må aldrig gøres til en betingelse for at få arbejde på en dansk virksomhed. Medlemskab af bestemte organisationer må heller ikke gøres til betingelse for at opnå etableringsret.

I denne sag påberåber man sig ofte aftalefriheden: Arbejdsgiverne kan jo bare sige nej til eksklusivaftaler. Imidlertid må det konstateres, at aftalefriheden kun er teoretisk, da uorganiserede arbejdsgivere ofte – under trussel om anvendelse af kampskridt – presses til at indgå overenskomster med eksklusivaftaler.

Medlemmernes kontingent skal gå til fagforeningen, og fagforeningen må ikke støtte politiske partier eller andre samfundsaktører, uden at medlemmerne har mulighed for at sige nej til, at deres kontingent går til støtten.

FØRTIDSPENSION

Førtidspension skal bestemmes ud fra den fortsatte arbejdsevne og ikke efter tab af erhvervsevne. På den måde fokuseres der mere på, hvad den enkelte kan, frem for hvad vedkommende ikke kan.

Det skal være en betingelse for tilkendelse af førtidspension, at arbejdsevnen er varigt nedsat, og at vedkommende derfor ikke har mulighed for at forsørge sig selv, heller ikke ved deltid eller fleksjob.

Førtidspension skal gives som en bruttoydelse, der kan suppleres med en ydelse til kompensation for vedkommendes handicap. Ydelsen skal være indkomstafhængig og skal svare til dagpengeydelsen for enlige og 80% af dagpengeydelsen for gifte og samlevende.