|
Efter klimakonferencen – hvad nu?
Kristendemokraterne er stolte af, at Danmark tog initiativet til den internationale klimakonference, og med Connie Hedegaard i spidsen, utrætteligt kæmpede for det globale klima.
Kristendemokraterne er stolte af, at Danmark tog initiativet til den internationale klimakonference, og med Connie Hedegaard i spidsen, utrætteligt kæmpede for det globale klima. At resultatet er skuffende skal ikke medføre nyttesløs mudderkastning med det formål at udpege helte og – ikke mindst – skurke. Udfordringerne ligger lige foran os, og tiden læger på ingen måde alle sår – tvært imod. Danmark skal påtage sig det internationale ansvar indenfor miljøområdet.
KD støtter fuldt ud en målrettet forskning og udvikling af teknologien i alger, bølgeenergi og jordvarme, og ønsker at eldrevne biler skal fremmes via afgiftsbegunstigelser, men alle disse tiltag ligger 20 til 50 år ude i fremtiden, og problemerne med at opbevare vind og solenergi til når det er vindstille og nat er enorme. Forskerne har ikke løsningen og klimaet venter ikke på at vi bliver klar.
Forskere på tværs af verdensdelene slår imidlertid fastfast, at vi nu er på vej mod en temperaturstigning på mere end 3o C. hvilket betyder flere hundrede tusinde flere sultende på landjorden, samt en stigning i antallet af mennesker, der vil dø. Skal dette scenarie undgås, er det ikke nok at spare os ud af energiproblemerne eller udbygge den vedvarende energi.
En ansvarlig miljø- og energipolitik skal derfor bygge på kendte teknologier. Kristendemokraterne vil fordoble energiudnyttelsen, ved at opstille effektive mekaniske affaldssorteringsværker over hele landet, der, som et biprodukt til biogasproduktionen, leverer affald til kraftværkerne med et energiindhold på linje med kul. Herudover må Danmark allerede nu forberede sig på brugen af den CO2 frie kernekraft, hvis vi skal nedbringe forureningen og frigøre os fra de fossile brændsler inden for en overskuelig årrække. Indirekte benytter danskerne sig allerede nu af denne energiform, idet både Tyskland og Sverige sælger os el fra værkerne. Spørgsmålet er således alene, om vi vil have værker der er sikrere, udleder mindre radioaktivt affald og giver os CO2 fri energi, der tilmed frigør os fra politisk afhængighed af udenlandske magter som Saudi Arabien og Rusland, der ellers skal levere os energien.
Af Stig Grenov, politisk næstformand KD 02.01.2010
Tilbage
| Tip en ven - send link til denne artikel. |
|
|
|