KD Nyheder

Ramadan hører ikke hjemme i Folketinget
01.09.2010

De svageste skal ikke lades i stikken
27.08.2010

KD: Finansloven skal være økonomisk og socialt ansvarlig
24.08.2010

Befri erotikken fra erhvervslivet
13.08.2010

Åben invitation til Bertel Haarder!
06.08.2010

Det Danmark jeg drømmer om
05.08.2010

Kristendemokraterne ønsker flere unge børnefamilier
22.07.2010

Kristendemokraterne vil have meningsgivende afgangsprøver
21.07.2010

Flere nyheder

Stop regeltyrani og papirnusseri !

Alle firkantede skemaer skal skrottes, så borgerne føler sig værdsat - i stedet for at føle sig tilsidesat.

Kristendemokraterne ønsker det nuværende regeltyrani og papirnusseri begrænset mest muligt hos offentlige, danske myndigheder. Det gælder både inden for jobformidling, regler om A-kasser og dagpenge, planer og tests på skoleområdet - dokumentation og kontrol af ansatte på ældreområdet. Her er rige muligheder for forenkling.

I DRs julekalender Vinterbyøster, sendt i 1973, var der et kontrolhus, hvor regelrytteren Hr. Stempelkvist boede. Han sørgede for "orden i byen" og blandede sig i alt. Hr. Stempelkvist ville føle sig godt tilpas i dagens Danmark!

Essensen - i dét KD vil på dette område - er satsningen på at skabe frihed fra paragraffer om tåbelig og ubrugelig dokumentation - som ingen bruger til noget som helst. Og frihed fra helt unødig dobbeltkontrol. Man skal ikke, fra det offentliges side, på jobområdet, ældreområdet og børne- skoleområdet møde alle med dyb mistillid.

Alle firkantede skemaer skal skrottes, så borgerne føler sig værdsat - i stedet for at føle sig tilsidesat. Så mennesket sættes højere end den
systemtænkning, der trives alt for kraftigt i den offentlige, bureaukratiske regeljungle.

"Stempelkvist" har ikke været her forgæves. Men nu skal der forenkling til i stedet for festtaler. Det handler om frihed - men også om muligheder i
fællesskab!"

Tidligere indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen talte i sin tid om at "gå fra kolde hænder til varme hænder". KD er enig! Tidligere finansminister
Lars Løkke Rasmussen talte om "de kloge løsningers tid". Det er ord, som vores nuværende statsminister, Lars Løkke Rasmussen, burde skrive bag øret - og samtidig notere sig, at løsningen ikke er at bede kommunerne spare de samme penge to gange. Dét er forsøgt før - men det er lidt for smart.

Slip kommunerne og borgerne fri! Paragraffer må løsnes, så det administrativt er muligt at vise lovlydige borgere og ansatte tillid. Der skal ikke bruges tid på planer og dokumentation til papirkurven. KD vil gerne medvirke til klogere løsninger - så ufornuftigt regeltyrani og
papirnusseri fjernes!

Individuelle elevplaner i folkeskolen ikke hensigtsmæssige. Tværtimod. Et eksempel fra en kommune lidt syd for København:
Eleverne i 5. klasse har fået ny musiklærer. Han har dem i en time om ugen. I løbet af skoleårets første tre måneder skal han udarbejde individuelle
elevplaner, selv om han dårligt nok kender eleverne.

Den stakkels lærer griber til at skrive præcis det samme i alle individuelle elevplaner. Alle ved, at det er spildt og lige til papirkurven.

Andre lærere skal også udarbejde individuelle elevplaner. Da der ikke er afsat arbejdstid til opgaven, griber de til computermodeller, som via
afkrydsningsskemaer kommer ud i standardsætninger. Det duer ikke! Jeg kalder
det systemet før mennesket.

Systemtænkningen rammer også ganske almindelige mennesker, som rammes af
arbejdsløshed. Her er den helt gal. Alle er meget flinke både på jobcenter og i A-kasse. Men mage til firkantede skemaer, ser man ikke mange steder.

Systemtænkningen er komplet.

Alle mødes med mistænkelighed - og at få supplerende dagpenge er ikke nemt, hvis man også vil arbejde.

Deltidsbrandmænd løber ind i problemer, når de opsiges fra deres arbejde. Efter 30 uger med supplerende dagpenge må de holde op med at være brandmænd, selv om deres identitet ligger her. De har bare ikke råd. Alternativet er, at de slet ikke kan få supplerende dagpenge. Der foreligger der en skrivebordsafgørelse, som cementerer det. Men reglerne skal ændres, mener
Kristendemokraterne.

På ældreområdet bruges en stor del af de ansatte medarbejderes tid til andet end pleje. Her går man meget op i tidskontrol. Flere ansatte tvivler på, om
deres dokumentation og registrering bruges til noget som helst. Når man i Odense kan slippe for denne registrering, så må man også kunne andre steder.

Lokalt skal vi fjerne så mange af de ufleksible og ufornuftige regler som muligt. Resten skal laves om ved at ændre lovene. Her vil Kristendemokraterne gerne være med! Jo flere af de regeltunge kontrolsystemer vi kan løsne - jo bedre kommer vi den enkelte borger og ansatte i møde.

Til fælles gavn og glæde!


Af Bjarne Hartung Kirkegaard, formand KD 06.01.2010

Tilbage

Tip en ven - send link til denne artikel.


E-mailtekst:
  

KDs nyhedsmail - tilmeld dig i dag !
  

Skriv søgeord:



Kristendemokraterne
Landskontor:
Skindergade 24, 1. th.
1159 København K
Tlf. 33 27 78 10
(kl. 10-15)
E-mail: kd@kd.dk

Bankkonto: 5470-2037886