|
Nu skal vi kun fryse når det er vinter!
Regeringens energipolitiske køreplan for, hvorledes vi bliver uafhængige af fossile brændstoffer hænger ikke sammen.
Regeringens energipolitiske køreplan for, hvorledes vi bliver uafhængige af fossile brændstoffer hænger ikke sammen. Kristendemokraterne mener, at vindmølleenergi er fint, og det er på høje tid at regeringen tænker alternativt på energiområdet. Danmark er langt fra 2012 målene. Men regeringen glemmer et par væsentlige detaljer. Hvis Danmark blot skal dække vores el-forbrug skal antallet af vindmøller stige med 1000 %. Lykke Friis’s påtænkte projekterede vindmølleparker kommer ikke i nærheden af de mål! Hertil kommer yderligere energi, hvis vinden skal dække det nuværende forbrug af benzin og gas til opvarmning af huse, brændsel i biler m.m..
Det største problem består dog i det faktum, at vindmøller i sagens natur kun producerer energi når det blæser, og at vi ikke ejer teknologien til at lagre så store mængder el, til når det er vindstille. Det betyder, at danskerne kommer til at fryse og mangle lys om vinteren.
Visionen om, at elbiler kan lagre elektriciteten på batterier er god nok – men udover et par støvede Ellerter, er dette igen langsigtede fatamorganaer. KD mener, at hvis Danmark på lang sigt skal gøres sig udenrigspolitisk uafhængig af tvivlsomme regimer som Rusland og Saudi Arabien uden at producere CO2, kræver det, at vi i samarbejder med vore nabolande om at udvikle højteknologiske kernekraftværker. De forbruger mindre radioaktivt thorium materiale, er langt sikrere og har mindre henfaldstid.
Af Stig Grenov, KD's politiske næstformand 01.03.2010
Tilbage
| Tip en ven - send link til denne artikel. |
|
|
|