For alle

Det gode liv

I løbet af vores liv sker der af og til ting, som vi ikke selv har kontrol over. Vi bliver syge, mistrives eller mister vores job. Derfor skal vi have et velfærdssystem, som griber os, hvis vi har brug for det. Livskriser er hårde nok i sig selv og skal ikke gøres værre af et offentligt system præget af kontrol og stress.

Vi har ret til at blive mødt med tillid fra det offentlige og ret til selv at tage ansvar i vores eget liv
– også når det gør ondt.

Det er ikke mennesket, der skal passe ind i systemet, men systemet, der skal passe til mennesket. KD kæmper for et samfund med plads til forskellighed.

Vi har som mennesker uendelig værdi – uanset, hvad der sker i vores liv.

Vi skal skabe et godt liv for alle – i hele landet. Derfor skal uddannelser og arbejdspladser være spredt i hele Danmark og give lige muligheder for at bo og leve uanset om det er på i København eller i Herning.

Danmark er kendt for sine frivillige foreninger. Det skaber ansvar, fællesskab og frihed for mange af os. Derfor skal det være nemt at være forening eller frivillig i Danmark, der skal være god økonomisk støtte og der skal ikke være et offentligt system, overførselsindkomster eller flygtningekrav, som står i vejen for dem, der vil yde en frivillig indsats.

Læs mere om Det gode liv Her

Læs mere om SOCIAL & SUNDHEDSPOLITIK Her

Læs mere om KOMMUNER & REGIONER Her

Læs mere om FINANS & SKAT Her

Læs mere om ARBEJDSMARKED & ERHVERV Her

Se POLITISKE PROGRAMMER & RESOLUTIONER her

DEN GODE LIV – HELE LIVET

– I KD kæmper vi for et samfund, hvor vi bliver i stand til at tage ansvar for os selv og hinanden.
– KD ønsker, at socialt arbejde tager udgangspunkt i borgernes egne ønsker og muligheder.
– Borgere på kanten af samfundet skal så vidt muligt hjælpes til at tage ansvar for eget liv.
– Ansvaret for integration og fællesskab ligger hos borgerne – både danskerne og dem, der kommer hertil.
– KD vil sikre en sammenhængende sagsbehandling, så borgerens liv ses som en helhed, og ingen mennesker bliver klemt mellem
kommuner, regioner og stat.
– KD vil støtte frivillige, som i særlig grad har øje for mennesker på kanten af samfundet.
– KD vil indføre konjunkturafhængige dagpenge. Så dagpengeperioden er kort når arbejdsløsheden er lav, og lang, når
arbejdsløsheden er høj.
– Der skal indføres en relativ fattigdomsgrænse i Danmark, og fattigdom skal aktivt bekæmpes.
– KD vil arbejde for, at borgere med handikap får lige muligheder for god livskvalitet.
– Der skal være en borgerombudsmand i alle kommuner, som sikrer, at borgernes stemme bliver hørt – særligt i situationer, hvor
borgerne oplever en forgæves kamp mod systemet.

PSYKIATRI

– Fysisk og psykisk sygdom skal ligestilles økonomisk og forebygges gennem forskning, oplysning og støtte.
– KD vil nedbringe tvang i psykiatrien.
– KD vil sikre en sammenhængende udredning og behandling, også hvis man fx er både psykisk syg og misbruger.
– Hjemløse skal have ret til en varm seng og et måltid mad.

Det gode liv

KD har store ambitioner på Danmarks vegne. Og vi mener, at hvert menneske skal mødes med forventninger. Vi henvender os til mennesker fra alle samfundslag i vores land.

KD vil gøre op med falske modsætninger og skel og styrke fællesskabet. Et godt liv handler ikke om elite mod folket, om offentligt mod privat ansatte. Om københavnere mod jyder, om udlændinge mod danskere. Om dem og os. Det handler om os alle sammen og vores evne til at se muligheder i hinandens forskelle.

Politisk udmønter det sig blandt andet i et mål om at skabe brede flertal i det parlamentariske arbejde. Hvor ingen får alt, men alle får noget. Det er den bedste mindretalsbeskyttelse, man kan give, og netop mindretalsbeskyttelsen er for KD vigtigt i vurderingen af styrken af et demokrati. Vi er i udgangspunktet borgerlige, men vi er også pragmatiske.

I KD bilder vi os ikke ind, at vi har løsninger på alt, men vi føler os forpligtet til at byde ind med konstruktive forslag til nye måder at gøre tingene på – og vi viger ikke tilbage fra de etiske fordringer, som samfundet stiller os over for.

KD ser det enkelte menneske i relation til andre – fra det forpligtende fællesskab i familien og videre til en del af noget større. KD er fællesskab med rummelighed og medmenneskelighed som omdrejnings-punkt, og derfor afstår kristendemokratismen fra dogmer i det politiske liv. Kristendemokratismen er borgerlig, men ikke national-konservativ. Danmark skal være et åbent fællesskab for alle mennesker, der enten er rundet af, eller tager den kristne kulturarv til sig.

I KD er vi ikke bange for at lave prioriteringer. Dette er nødvendigt ift. at skabe ambitiøse forslag i ambitionen om at gøre det gode for vores klima, menneskers relationer og mentale trivsel, dannelse og demokrati koblet med social og økonomisk balance. Det er alle områder, vi udfordres på, og som betyder noget for det gode liv for alle mennesker.

KD`s vision er et samfund rundet af gode danske traditioner og en kristen kulturarv. Et samfund hvor familien og civilsamfundet styrkes; åndsfriheden og dannelsen stimuleres; den demokratiske infrastruktur sikres; kulturlivet frisættes og tilgodeses økonomisk; menneskets værdighed og livets ukrænkelighed er omdrejningspunkt; frihed respekteres og magten kontrolleres; flid på arbejdsmarkedet belønnes; hjælp til sårbare og udsatte mennesker prioriteres højt, og Danmarks internationale ansvar styrkes.

SOCIAL & SUNDHEDSPOLITIK

MASSIV INVESTERING I SUNDHED OG PSYKIATRI

Kristendemokraterne ønsker et opgør med det politiske lappegrej i sundhedsvæsenet.

Alle skal kunne få en ordentlig behandling for både fysiske og psykiske sygdomme i hele Danmark.

Konkret foreslår KD:

– Tilfør sundhedsvæsenet 14 mia. kroner årligt
– Prioriter psykiatrien
– Skab en national handlingsplan mod misbrugsproblemer

Gennem alt for mange år er sundhedspersonalet blevet bedt om at løbe hurtigere og være mere effektive. Det giver ikke bedre sundhed for hverken patienter eller personale.

KD vil tilføre sundhedsvæsenet 14 mia. kroner årligt frem til 2030. Vi vil samtidig give regionerne større frihed til at styre deres økonomi. KD lægger dog vægt på, at psykiatrien, som i mange år har været massivt underfinansieret, tilføres markant flere penge end i dag. Herudover skal der udarbejdes en bindende plan for at rette op på det lønefterslæb, som især sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter har måtte finde sig i siden tjenestemandsreformen i 1969, hvor kvindens løn blev anset for at være et supplement til mandens indtægt.

KD vil have fokus på reel ligestilling mellem fysisk og psykisk sygdom, bedre forhold for fødende, bekæmpelse af misbrugsproblemer og langt mere forebyggelse, men vi ønsker først og fremmest at lægge kompetence og ansvar ud, så der er frihed til at prioritere og planlægge i regionerne. Vi står dog fast på, at psykiatrien skal opprioriteres.

KOMMUNER & REGIONER

KOMMUNER OG REGIONER SÆTTES FRI

Det gode liv leves af mennesker. Ikke hverken for eller af systemer eller stater.

Det kan forekomme som en banal og selvfølgelig oplysning, men politisk bevæger visse partier sig mere og mere i retning af, at mennesker er til for staten. Kristendemokraterne gør op med denne filosofi. I ånd og i handling. I vores 2030-plan giver vi familier større frihed, og lokale fællesskaber ny vitalitet.

Derfor frisætter vi kommunerne gennem revision af budgetloven, markant større råderum og afskaffelse af serviceloftet, samt skattestoppet kommunalt. Det betyder, at kommunerne får bedre mulighed for at disponere sammen med borgerne lokalt.

Regionerne skal tildeles skatteudskrivningsret, så nærdemokratiet genoprettes og man i de enkelte landsdele selv kan beslutte, for eksempel, hvor mange fødeafdelinger, der skal være, og hvor hospice skal placeres. Skatteudskrivningen for regionerne kompenseres én til én med sænkning af bundskatten. Regionerne skal kunne finansiere den service, som borgerne forventer bliver leveret af sundhedsvæsenet.

Vi flytter med andre ord penge og magt fra staten til de regionale og lokale fællesskaber. Fordi vi har tillid til mennesker.

KD ønsker et opgør med den stigende statsmonopolisering af al offentlig virksomhed og ansvar. Decentralisering i både ånd, virke og økonomi skal genopbygge stærke civilsamfund i hele landet. Civilsamfund skabes lokalt med frihed til at investere i velfærd for alle og med nære relationer baseret på fællesskabstanken i byer og på landet.

Alle partier taler om at frisætte kommunerne, men der er reelt ingen, der udviser tillid og mod til at gøre det. Der er ikke tale om en økonomisk men en etisk fordring.

KD’s 2030-plan iværksætter med sin konkrete frisættelse den største decentralisering i Danmark i 20 år, så alle kan bo, studere og arbejde i hele Danmark og selv skabe den hverdag, man har lyst til uanset lokation.

Konkret foreslår KD:

– Afskaf serviceloftet i kommunerne
– Revidér budgetloven og forøg det kommunale råderum
– Giv regionerne skatteudskrivningsret og kompenser på bundskatten
– Giv kommuner og regioner mulighed for at etablere korte- og mellemlange uddannelser i hele Danmark

DEN MINDRE BY SKAL LEVE

I KD sætter vi nærhed og nærvær højt. Derfor kæmper vi for at bevare og udvikle de små byer og landsbyer.

Vi kæmper for at sikre de mindre byer og samfunds overlevelse og gøre dem attraktive for tilflyttere.

KD vil gøre op med falske modsætninger og skel og styrke fællesskabet. Et godt liv handler ikke om elite mod folket, om offentligt mod privat ansatte. Om københavnere mod jyder, om udlændinge mod danskere. Om dem og os. Det handler om os alle sammen og vores evne til at se muligheder i hinandens forskelle.

KD ønsker en decentral bosættelse. Derfor er det vigtigt, at vi styrker mulighederne for bosætning i landdistrikterne og specielt i de mindre byer og ø-samfund.

Vi ønsker at forpligte kommunerne til at udvikle nærdemokrati og forvaltning ressourcer til de mindre byer. Blandt andet ved at give lokalråd høringsret i lokale spørgsmål, og at give dem midler og kompetencer til lokalt at skabe bedre livsvilkår og rammer for fællesskab. Kommunerne skal sættes fri.

Derudover er det KD’s ønske at bevare kommunale institutioner ved at kompensere kommuner for mindre institutioner og folkeskoler, så længe det er pædagogisk og didaktisk bæredygtigt, og det enkelte barns trivsel og faglige udvikling sikres. Vi ønsker også, at der bliver flere uddannelsesmuligheder uden for storbyerne.

Vi mener, at det er et problem, at der ikke kan ydes realkreditlån til huse alle steder i landet. Regeringen skal derfor nedsætte en ekspertgruppe, der i samarbejde med realkreditinstitutterne skal finde en løsning, som gør det muligt at kunne bo på landet.

FINANS & SKAT

SKATTEN PÅ ARBEJDE SKAL NED

Det er ikke et mål i sig selv at sætte en skat op eller ned. Skat er et middel til at nå andre mål.

I KD’s plan vil det, der i den finansministerielle regnemodel kaldes en LO familie på to personer, få en skattenedsættelse på 29.000 kroner årligt.

Det gør vi, fordi samfundet har brug for flere og ikke færre hænder, hvis vi fremover ønsker bedre balance mellem arbejde og fritid. Derfor skal vi beskatte arbejde mindre.

Det er uhensigtsmæssigt at marginalbeskatte arbejde særligt højt. Omvendt ønsker vi ikke at øge uligheden unødigt, derfor foreslår vi at sænke rentefradraget. Et indgreb, der samtidig vil tage toppen af et boligmarked på vej mod overophedning (se nedenstående konsekvensberegning).

Når vi reducerer rentefradraget til 10 procent vil det for en person med gennemsnitlig gæld (1,5 mio. kr.) til en gennemsnitlig rente (1,6 pct.) medføre et tab på 5.500 kr.

En person med en indkomst på 400.000 kr. får en skattelettelse på lønnen på 14.000 kr. med 2030-planen. Selv med et rentefradragstab på 5.500 kr. er der fortsat en stor gevinst for den enkelte skatteyder.

Topskattegrænsen hæves til 800.000 kr. og beskæftigelsesfradraget sættes op.

KD vil desuden sikre, at eventuelle øgede afgifter til adfærdsreguleringer kompenseres.

Afgifter kan være nyttige redskaber til at ændre en adfærd i befolkningen, men kompenseres der ikke på enten bundskat eller anden vis, rammer det de laveste indkomster hårdest.

Det giver imidlertid ikke mening at have en grøn check, da den er direkte kontraproduktiv i forhold til adfærdsændringer hos en gruppe borgere. I stedet vil vi kompensere alle borgere generelt for adfærdsregulerende afgifter. KD kompenserer dog alle pensionister og førtidspensionister krone til krone for afskaffelse af den grønne check.

Ud over skat på arbejde er der behov for at fjerne generationsskiftebeskatningen, så der også i fremtiden er familieejede virksomheder og danskejede landbrug i hele landet. Alt for mange familieejede landbrug og virksomheder overgår til udenlandske investorer eller kapitalfonde som følge af generationsskiftebeskatningen. Det er ikke i vores egen kulturelle interesse.

Klimaudfordringerne kræver samtidig, at vi ændrer på noget af vores adfærd i samfundet. Der skal indføres en CO2 skat i Danmark som anbefalet af de økonomiske vismænd. Det skal gøres med mulighed for fradrag for lækage, samt korrektion for branchefølsomhed. Det betyder, at landbruget skal behandles fair – også i beregningerne – og korrigeres på metan og lattergas, så beskæftigelsen ikke falder drastisk i dette erhverv. Landbruget er desuden den sektor, der næst efter energisektoren har reduceret udslip af CO2 mest af alle brancher.

Ifølge de økonomiske vismænd kan man med en samlet omkostning (skat) på 1.200 kroner pr. ton CO2 levere målet om reduktion af CO2 på 70 procent i 2030.

En CO2-skat modsvares af lettelser andre steder, ligesom den bør erstatte en række tilskud, og pengene fra de reducerede tilskud føres tilbage til erhvervslivet. CO2-skatten er ikke indregnet i planen, da der skal arbejdes videre med den præcise model.

Konkret foreslår KD:

– Hæv topskattegrænsen til 800.000 kroner
– Hæv beskæftigelsesfradraget fra 10,65 til 26,6 procent
– Indfør CO2 skat og før provenuet tilbage til erhvervslivet
– Sænk rentefradraget til 10 procent
– Afskaf generationsskiftebeskatning for familieejede virksomheder

ARBEJDSMARKED & ERHVERV

NEJ TIL FATTIGDOMSYDELSER OG JA TIL MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET

For Kristendemokraterne er det en værdi i sig selv at tage ansvar for sig selv og hinanden. Ansvar og evner bør følges ad. Det handler om respekt og ligeværd.

KD ser det som en selvfølge, at man bidrager til fællesskabet, såfremt man er i stand til det. Derfor ønsker vi at stille krav om enten uddannelse, opkvalificering eller nyttejob for modtagelse af kontanthjælp hos de mennesker, hvis eneste problem er mangel på tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det er samtidig vigtigt at møde den enkelte og sikre, at ingen tvinges ud i fattigdom.

Hvis vi har råd til at sænke skatten på arbejde og investere i den offentlige sektor, skal vi også have råd til at passe på alle, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet.

KD foreslår derfor afskaffelse af integrationsydelse og kontanthjælpsloft samt 225-timers-reglen. De eventuelle negative effekter på beskæftigelsen som følge af disse forslag er medregnet i KD’s 2030-plans generelt øgede arbejdsudbud.

Vejen væk fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse skal være så kort som mulig. Derfor vil KD samtidig øge mobiliteten på arbejdsmarkedet og gøre det attraktivt at tage korterevarende job gennem en halvering af genoptjeningsperioden for dagpengemodtagere.

Konkret foreslår KD:

– Afskaf integrationsydelsen
– Afskaf kontanthjælpsloftet inkl. 225-timers reglen
– Halvér optjeningsperioden til dagpenge
– Indfør uddannelse, opskoling eller nyttejob for alle på kontanthjælp, der kan
– Hurtigere og bedre afklaring i jobcentrene og afvikling af nytteløse beskæftigelsesprojekter

ET RUMMELIGT OG ROBUST ARBEJDSMARKED

Det er Kristendemokraternes ambition at øge antallet af årsværk på udenlandsk arbejdskraft med 30.000 ud over de nuværende fremskrivninger. Derfor vil vi nedsætte mindstelønnen til 300.000 kr. for udenlandsk arbejdskraft.

Herudover skal de administrative hindringer ift. at kunne tiltrække arbejdskraften afskaffes. Der afsættes en halv mia. kroner til sprogundervisning, som yderligere skal gøre det lettere for udenlandske ansatte at falde til i Danmark.

KD vil styrke udenrigstjenesten med 1 mia. kroner med henblik på generel oprustning af diplomatiet til gavn for Danmarks geopolitiske interesser og dansk erhvervslivs interesser i udlandet, samt import af arbejdskraft.

Vi får brug for flere hænder og hoveder i Danmark.

KD ønsker, at danskerne kan prioritere tid til fritid og familie. Vi vil sikre flere ansatte i det offentlige. Derfor får vi brug for at tiltrække arbejdskraft fra udlandet.

Beskæftigelses-effekten af udenlandsk arbejdskraft er ikke indregnet i KD’s 2030 plan. Det skyldes, at finansministeriet ikke har tal på effekten af f.eks. nedsættelse af indtjeningsgrænsen. Men opfyldes målsætningen, vil den samlede beskæftigelseseffekt af planen være 69.500. Det er tæt på Venstre, Konservative, Radikale Venstre og Nye Borgerliges forslag tilsammen.

Arbejdsmarkedet oplever med den fri bevægelighed og en højere grad af udenlandsk arbejdskraft potentielt en udfordring, der også kan presse den danske arbejdsmarkedsmodel, såfremt der ikke er en høj grad af organisering og en balance i forholdet mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Det er tillige et problem, at flere virksomheder undgår ansættelser og i stedet forlanger, at arbejdstageren selv opretter virksomhed. Det ønsker KD at tage et opgør med i samarbejde med fagbevægelsen.

Derfor foreslås i første omgang en forøgelse af fradragsretten til fagforeningskontingenter på 2.000 kr. med henblik på at styrke fagforeningerne. Der afsættes en halv mia. kroner til dette, men der foreligger ikke beregninger for provenutabet ved at øge fradragsgrænsen fra 6.000 til 8.000 kr. Hvis forslaget er dyrere end det estimerede, nedsættes beskæftigelsesfradraget tilsvarende, så de offentlige finanser ikke forværres.

Overholdelse af Handicapkonventionen og flere socioøkonomiske virksomheder skal samtidig sikre et mere rummeligt arbejdsmarked – også for mennesker med funktionsnedsættelser. At få flere mennesker ind på arbejdsmarkedet vil bidrage til øget arbejdsudbud. Det har ikke været muligt at regne på de konkrete tal for dette.

Seniorjob-ordningen har vist sig at være en dyr og unødvendig ordning, som ikke reelt bidrager til at holde seniorer på arbejdsmarkedet. Seniorjob-ordningen giver seniorer et krav på et job i kommunen 5 år før efterlønsalderen, hvis to kriterier er opfyldt:

1. Man skal have opbrugt sin dagpengeperiode.
2. Man skal have betalt efterlønskontingent.

Ordningen tvinger reelt kommunerne til at ansætte personer, som kommunerne ellers ikke ville have ansat. I stedet for at være på seniorjob bør seniorerne søge job på det ordinære arbejdsmarked, hvor seniorledigheden i øvrigt er lav. Det ses bl.a. ved, at +55-årige har lavere ledighed end gennemsnittet.

Derfor vil KD fjerne enhver modregning i Folkepensionen for arbejdsindtægter. Det gælder også ægtefællens indtægt.

KD ønsker, at alle kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet i værdighed.

Derfor vil vi investere yderligere 1 mia. kroner i seniorpensionen. Til gengæld vil vi fjerne “Arne-pensionen”, som er forbeholdt de få og ikke baseret på det enkelte menneskes faktiske behov.

KD foreslår samtidig en omlægning af den aktive beskæftigelsesindsats for 1,5 mia. kroner for at finansiere de øvrige vækst- og beskæftigelsesfremmende tiltag, samt investeringerne i psykiatrien.

Jobcentrene bør omorganisere sig og blive bedre og hurtigere til at afklare folk til den rette ydelse, og at borgerne bør få mere individuelle forløb tilpasset det enkelte individ. Herudover er de kommunale forskelle i indsatsen betydelige. Med omlægningen får kommunerne et større ansvar for selv at tilrettelægge og finansiere indsatsen.

Dette skal også ses i lyset af afskaffelse af serviceloftet. Der vil stadig være ca. 10 mia. statslige kroner til aktiv arbejdsmarkedspolitik. Det er mere end eksempelvis psykiatrien i dag, og det endda, når man medregner udgifter til eksempelvis samtaleterapi hos praktiserende læger, tilskud til psykologer og medicin.

Almindeligvis finder ledige desuden jobs uden at få hjælp fra kommunen, jobcenteret eller a-kassen. Det gør de typisk gennem jobannoncer (27 pct.), netværk (27 pct.) og uopfordrede ansøgninger (16 pct.). I 92 pct. af tilfældene svarer nyansatte lønmodtagere, at de fandt et nyt job på egen hånd. Det viser tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftsundersøgelse.

EFTERLØN

Fra 2025 vil KD desuden stoppe muligheden for at gå på efterløn. Efterløn er et godt eksempel på, hvad der sker, når man fører konjunkturpolitik med strukturelle instrumenter. Ordningen blev i 1978 vedtaget for at komme ungdomsarbejdsløsheden til livs. Siden blev den en så integreret del af arbejdsmarkedssystemet, at den af mange opfattes som en rettighed. Det skaber strukturelle problemer ved et lavt arbejdsudbud og små årgange som i dag, hvor de få tvinges til at løbe hurtigere og arbejde mere, for at nogle – ofte friske og raske mennesker – kan trække sig tilbage før pensionsalderen med offentlig støtte.

Det er KD’s holdning, at de samlede udgifter på 11 mia. kroner ikke står mål med den forskel, som efterlønnen gør for de stadigt færre berettigede. Alle, der har betalt til efterløn og ikke kan bruge den fra 2025, skal naturligvis have pengene tilbage.

Konkret foreslår KD:

– Invester 500 mio. kroner i sprogundervisning
– Invester 500 mio. kroner i fagforeningskontingent
– Investér og opgradér den danske udenrigstjeneste med 500 mio. kroner svarende til 4 mia. akkumuleret til fremme af danske interesser, også for erhvervslivet
– Afskaf “Arnepensionen”
– Effektiviser den aktive jobindsats
– Udbyg seniorpensionen, så alle, der vurderes nedslidte, kan gå på tidligere pension
– Afskaf seniorjob-ordningen
– Stop tilgangen til efterløn fra 2025 og betal penge tilbage til de, der har betalt, men ikke opnår at gå på efterløn.

Hej. Skriv din email. Så modtager du indsigt og inspiration fra vores verden direkte til din indbakke.

Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev!