LAD FRIPLEJEHJEMMENE OVERTAGE ÆLDREPLEJEN

Storkredsen har besøgt Friplejehjemmet Tornbjerg i Odense

Offentlige driftsopgaver skal løsrives fra central politisk og økonomisk styring og lægges i selvejende institutioner. Når det handler om ældreplejen, skal alle plejehjem derfor drives som friplejehjem.
Debatten om friplejehjem eller kommunale plejehjem er underlig. Økonomisk er der ikke forskel. Det er kommunerne, som fastsætter, hvad plejehjem kan få i tilskud. Beløbet er ens for alle uanset, om det er i privat eller kommunalt regi. Enhver kan også frit vælge det plejehjem, man ønsker, uanset hvor i landet det ligger.
Der er den forskel, at friplejehjem kan afvise en borger. Det har skabt myten om, at friplejehjem kun tager imod de ældre, som kræver mindst pleje. De, som kræver mest og er dyrest, overlades dermed til kommunale plejehjem. Det passer ikke. Det er kommunerne, som bestemmer, om man overhovedet har ret til at komme på plejehjem. Det er billigst for kommunerne at lade de ældre være længst muligt i eget hjem. Besparelseshensynet sælges under positive slogans om, at det er bedst for de ældre at kunne opholde sig i hjemlige og kendte omgivelser længst muligt. Langt de fleste friplejehjem har en beboersammensætning, som afspejler beboersammensætningen på kommunale plejehjem.
En markant forskel er, at friplejehjem er selvstændige enheder med eget budgetansvar. De er ikke underlagt det samme bureaukrati som kommunale plejehjem. Friplejehjem har færre ledelseslag, andre personalegrupper og ingen politisk indblanding i driften. Derfor ses ofte på friplejehjem, at beboerne indgår mere aktivt i dagligdagens gøremål, eller at samarbejdet mellem forskellige personalegrupper er mere smidigt end på kommunale plejehjem. Typisk er lederen til stede og indgår i driften, hvilket er sjældent på kommunale plejehjem, hvor normen efterhånden er centrale ledelsessekretariater. Populært sagt får friplejehjem en pose penge, som de selv kan forvalte uden ydre indblanding – bortset fra, at plejen skal opfylde de samme krav som på kommunale plejehjem. Begge former er i øvrigt underlagt samme kontrol- og tilsynsmyndigheder.
Økonomi- og driftsmål er vigtige for både friplejehjem og kommunale plejehjem. Midlerne er begrænsede og kræver styring. Men friplejehjem bliver også styret efter lokale værdisæt – f.eks. værdier som nærhed og omsorg, som er med til at sikre, at tid til samtale og afslappet samvær med beboerne prioriteres højt. Eller værdier som borgerinddragelse, som blandt andet indebærer, at beboerne i vidt omfang selv kan præge både plejehjemmet og deres egen hverdag. Det er nok en af grundene til, at personalet på friplejehjem er mere motiverede end på kommunale plejehjem. Arbejdet er ikke blot en funktion, som kan vejes og måles, men rummer også et basalt menneskeligt behov for gensidig anerkendelse.
Træerne gror selvfølgelig ikke ind i himlen – uanset om der er tale om friplejehjem eller kommunale plejehjem. Der ydes over hele feltet en kæmpe indsats for vore ældste medborgere. Men det er underligt, at organisationerne for offentligt ansatte – FOA især – og fra såkaldt “Rød Blok” er så kritiske i forhold til friplejehjem. Friplejehjemmene opfylder jo mange af de ting, som organisationernes medlemmer og politikerne i “Rød Blok” efterlyser på kommunale plejehjem. Kritikken kan kun være ideologisk – man vil fastholde central og politisk kontrol over velfærdssamfundets goder.
Som Kristendemokrat arbejder jeg for, at velfærdsgoderne forvaltes af de fællesskaber, som skal nyde godt af dem. Kernen i omsorgsopgaverne er ikke administrative processer, men menneskeligt samkvem. Selvforvaltning frigiver menneskelige ressourcer, sikrer kreativitet og mangfoldighed og giver mest smæk for skillingen. Tilsyn- og kontrol bør overlades til det offentlige. Læg resten ud til dem, det vedrører.

Hej. Skriv din email. Så modtager du indsigt og inspiration fra vores verden direkte til din indbakke.

Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev!