Bæredygtighedsråd fra klimafolkemødet

Vi fik indsamlet en række bæredygtighedsråd da vi deltog i klimafolkemødet i middelfart. en gruppe udvalgte de ti bedste, som deltager i en afstemning om, hvilket som er det bedste, som belønnes med en hotelovernatning for to på ballumhus hotel. her kan du se alle de råd som vi fik.

  • Klip ærmerne af slidte skjorter – det er god indpakning til vinflasker. Og sy nyt tøj/dukketøj af resten af genbrugstøjet.
  • Vi skal tilbage til at få mælk i genbrugsflasker, og så skal der pant på som almindelige pantflasker. Så slipper vi for at mælkekartoner bare havner i affaldscontaineren.
  • Køb så meget genbrug som muligt. Står og skal være mor her til januar, og alt det jeg kan købe brugt bliver købt brugt.
  • Undgå at smide ting ud, der kan bruges, enten ved at sælge det eller aflevere det i en genbrug. De fleste af mine møbler i mit hjem er købt brugt.
  • Kødfrie dage er faktisk noget, der har gjort ,at vi herhjemme har udvidet vores madkundskaber en hel del. 
  • Jeg kan hilse og sige, at ens hår vil takke dig for at skrue ned for både sæbe og vand.
  • Gør al offentlig trafik gratis.
  • Tag cyklen.
  • Mindre papir, gå digitalt.
  • Stop produktion af svin.
  • Brug vandenergi.
  • Spis vegansk.
  • Brug ikke rent vand i wc’erne.
  • Saml pant i naturen!
  • Genbrug dit tøj.
  • Køb kun brugt tøj.
  • Købestop – minimalisme (undtagen mad/medicin).
  • Kør langsommere.
  • Denkmalschutz ist klimaschutz (at man skal “genbruge” bygninger i stedet for at rive ned og bygge nyt).
  • Tag til byttemarkeder.
  • Værdien er dig – ikke det, du køber eller forbruger.
  • Anlægsstop.
  • Køb mindre + køb brugt.
  • Ikke bade hver dag.
  • Skriv til politikerne og hold dem ansvarlige.
  • Del tøj med dine venner.
  • Skyl kun ud i toilettet, når du har lavet stort.
  • For at leve bæredygtigt, skal du handle, så dine handlinger er mulige for alle, alle steder og til alle tider. Hvis dine handlinger ikke lever op til dette krav, har du taget noget, der ikke tilhørte dig.
  • Gør, hvad du kan.
  • Giv det tilbage, som du tager.
  • Stop tøjspild – tøjet længe leve.
  • Smid ikke madrester ud.
  • Del/byt grøntsager+frugt med folk i kvarteret (evt hav et fælles sted, hvor overskud stilles til fri afhentning).
  • Del værktøj med naboer.
  • Gennemgå dit elforbrug sammen med familien og del besparelsen med børnene.
  • Kør elbil.
  • Drop opvaskemaskinen og vask op i hånden.
  • Husholdningeddike og bagepulver som rengøringsmiddel.
  • Ud og nyd naturen også den bynære natur – biobevar.dk.
  • Farv ikke dit tøj i vaskemaskinen. Farv dit tøj i gryde (avokado skaber lyserød).
  • Kig i køleskabet, før du handler ind.
  • Hold ferien i Danmark.
  • Mærk naturen, så du kan mærke hvad du skal redde (vær meget ude i naturen).
  • Drop gavepapir og brug avispapir.
  • Husk at slukke lyset, når du går ud af et rum og ind i et andet.
  • Del VedvarendeEnergi-gevinsterne = to-cifret milliardbeløb!
  • Behold dine ting så længe som muligt og reparer om muligt.
  • Sluk for TV, PC og mobil og gå en aftentur.
  • Brug dit tøj til det lugter/er beskidt. Fyld vaskemaskinen helt, inden du vasker, brug kun den nødvendige sæbe og undlad skyllemiddel.
  • Brug tørresnor og tøjklemmer til tørring.
  • Hold ferie i dit nærområde, evt. cykelferie.
  • Stop med at bruge deodorant – brug stiks i stedet for.
  • Tilsæt yderligere biodiesel og bioethanol til hhv. diesel og benzin.
  • Sluk for internettet. Det vil også give mange ekstra gevinster, herunder mere nærvær.