KristenDemokraterne peger på EPP-støtter

En kristendemokratisk vision for Europa

Søndag den 9. juni er der valg til Europa-Parlamentet. Vi har brug for det politiske og økonomiske fællesskab i Europa mere end nogensinde. Danmark er vores hjem. Det er her, vi hører til. Men Europa er også vores hjem. Uden Europa står Danmark svagere.

Desværre må danskerne se forgæves efter KristenDemokraterne på stemmesedlen. Vi mangler vælgererklæringer til at blive opstillingsberettigede – i denne omgang. Det betyder ikke, at Europapolitikken er blevet mindre vigtig for os, tværtimod. Det europæiske fællesskab er truet. De søjler af tillid og samarbejdsånd, som Europa er bygget på, er under angreb. Populistiske og nationalistiske strømninger vil rulle integrationen tilbage. Putin slikker sig om munden. Et splintret Europa er netop, hvad han ønsker. Europa er også udfordret af Kinas voksende indflydelse og autoritære politiske kræfter, der vinder frem på verdensplan. Hvis Trump vinder valget i USA, kan vi ikke længere tage det transatlantiske samarbejde for givet.

Vi står over for afgørende udfordringer, hvis selve ideen om ”den europæiske model” skal overleve. Og som jeg ser det, betyder det nødvendigvis at stå fast på de ideologiske og historiske rødder, der lå bag skabelsen af det europæiske fællesskab, og som på positiv vis var gennemsyret af kristendemokratiske værdier. Det værdigrundlag er ikke bare et historisk kuriosum. Det er det grundlag, som Europa står og falder med.

For KristenDemokrater er EU en helt særlig institution. Det var kristendemokratiske politikere, der skabte fundamentet for EU. Konrad Adenauer fra Tyskland og Alcide de Gasperi fra Italien var begge kristendemokrater, og franskmændene Jean Monnet og Robert Schumann, der spillede afgørende roller i kul- og stålunionen, forgængeren for EU, delte deres politiske idealer. EU blev skabt af dygtige politikere, der ville samarbejde frem for konflikt. De var visionære, med begge fødder plantet solidt på jorden. Kristendemokratiske ideer fik en afgørende rolle i formningen af det politiske fællesskab, vi i dag kalder for EU. Det er derfor ikke noget tilfælde, at den kristendemokratiske gruppe i EU-parlamentet, det europæiske folkeparti EPP, er den største i dag. EPP har det højeste antal af borgmestre i Europa, og KristenDemokraterne indtager væsentlige positioner i det europæiske politiske system: Roberta Metsola, der er formand for parlamentet, og Ursula von der Leyen, der er formand for kommissionen. 178 ud af 705 parlamentsmedlemmer. Det skal vi være glade for, for kristendemokratisk politisk ledelse har igennem mange årtier garanteret samarbejde, vækst, fred og sikkerhed.

Europa står over for store økonomiske udfordringer med faldende vækst, stigende ulighed og sociale spændinger. Der findes ingen mirakelløsninger, men der er gode grunde til at være stolt over den sociale markedsøkonomi, som på mange måder er en kristendemokratisk opfindelse, og som har været grundlaget for den europæiske model. Den kombinerer principperne om individets foretagsomhed og det sociale ansvar bedre end nogen anden økonomisk model. Den anerkender, at det skal kunne betale sig at drive erhverv, men at borgerne samtidig skal sikres deres mulighed for at gøre deres rettigheder gældende som arbejdstagere. Den har igennem historien vist sin tilpasningsevne til skiftende udfordringer og har skabt velstand og fred i Europa. Men modellen er under pres. Dels er Europas andel af den samlede verdensøkonomi faldende, dels er de regelbaserede strukturer for den globale økonomi under pres. Vi kan ikke hvile på laurbærrene.

Som kristendemokrater går vi ind for åben og retfærdig handel. Vi skal styrke EU’s handelspolitik, og det gør vi kun, hvis vi kan overvinde den markedskritiske modstand fra både venstrefløjen og højrepopulistiske partier. Det indre marked skal uddybes og forbedres, og konkurrenceevnen skal fremmes. Som EPP har understreget op til valget (EPP Manifesto 2024), så indebærer det at etablere et ægte digitalt indre marked, lancere en konkurrenceevnestrategi for Europa og prioritere et virksomhedsvenligt reguleringsmiljø.

Det skal naturligvis ske i takt med den grønne omstilling. En grønnere økonomi er nødvendig, ikke bare for miljøet, men også hvis vi skal bevare konkurrenceevnen. Vi skal stå fast på EU’s mål om at reducere nettoemissionerne med 55 % inden 2030 og opnå klimaneutralitet inden 2050. Her er det nødvendigt at investere i banebrydende infrastruktur, innovation og digitale teknologier.

Jeg har brugt en stor del af mit første år som partiformand for KristenDemokraterne på at sætte mig dybt ind i klimaproblemerne, fordi jeg anser det for at være vores mest akutte udfordring. Vi står over for komplekse problemer. Men vi kan ikke regne os frem til en bæredygtig fremtid uden kernekraft i vores energiforsyning. De enkelte EU-lande bestemmer selv, hvilke energikilder de bruger, og derfor om atomkraft skal indgå eller ej i deres energimiks. Det skal der ikke laves om på. Men også på dette område kan EU vise vejen frem ved fortsat at sætte høje fælles standarder og optimere og fremme en effektiv nuklear sikkerhedskultur.

Vi bliver også nødt til at ændre adfærd. Alle sammen. Det kan vi ikke gøre blindt. Vi bliver nødt til at indføre transparente CO2-afgifter på alle varer og tjenesteydelser, så vi borgere kan se, hvad der er mest bæredygtigt, når vi handler. Så kan vi også betale den reelle pris for vores forbrug og ikke tørre regningen af på de kommende generationer. Vi skal også styrke den kollektive trafik og gøre den både mere attraktiv og billig. Jeg anser det ikke for urealistisk at arbejde hen imod gratis offentlig transport, med Luxembourg som foregangsland. Det giver så meget mening på så mange planer ud fra et bæredygtighedsperspektiv. Igen handler det naturligvis ikke om, at EU skal gennemtromle trafikpolitikken fra oven. Men sammen kan vi i EU være med til at udvikle en realistisk europæisk tilgang til bæredygtighed.

EU kritiseres for mangt og meget, og det er ikke noget nyt. EU er i visse tilfælde kommet til at handle for meget om regulering og topstyring. Det er man heldigvis dybt opmærksom på, også blandt de europæiske KristenDemokrater. EU-lovgivningen skal være brugervenlig, let at forstå og implementere. Virksomheder og entreprenører skal støttes i deres foretagsomhed, ikke bremses af bureaukrati.

Vi skal forsvare det Europa, vi har bygget op. Vi har brug for et stærkt Europa, der kan sikre vores grænser, tackle ulovlig migration og opretholde retsstatsprincipperne. Ursula von der Leyen har sagt, at “Navalny ofrede sig selv for at redde Rusland, Putin ofrede Rusland for at redde sig selv. Vi venter på ham ved den internationale straffedomstol i Haag!” Det er klar tale. Der er ingen plads til slinger i valsen, når det kommer til de centrale frihedsværdier, som Europa er bygget på.

For KristenDemokraterne er Europa mere end et økonomisk projekt. Europa bygger på en værdipolitisk vision. Som formanden for EPP, Manfred Weber, har sagt det: ”Et Europa uden kristne værdier er et Europa uden en sjæl”. EU er bygget på en kristendemokratisk vision om fred, samarbejde og velstand. Det er de selvsamme værdier, der skal vise os vejen ind i fremtiden.

Husk at stemme til valget den 9. juni. KristenDemokraternes hovedbestyrelse anbefaler alle KDs tillidsfolk og vælgere at stemme på kandidater fra det Konservative Folkeparti eller Liberal Alliance. Begge partier ønsker fremadrettet at være en del af den kristendemokratiske gruppe i parlamentet.