Danmark svigter mennesker med handicap: KristenDemokraterne kræver handling nu!

Når økonomi og ikke faglighed styrer

Danmark har længe været kendt som et foregangsland for lige rettigheder, men på handicapområdet halter vi efter, og det skal ændres nu. Som opfølgning på den massive kritik fra FN’s handicap-komité af Danmarks håndtering af FN’s Handicapkonvention, var Statsministerens åbningstale forventet med spænding fra KristenDemokraternes side – her var en oplagt chance for at slå et slag for, at Danmark skal have en national handicap-plan, som dækker alle artikler i FN’s Handicapkonvention.

Det skete bare ikke.

Derfor står Tranæs-rapporten og den indgåede regeringsaftale for det sociale område fra foråret stadig til trone. Anbefalinger og aftaler, som strammer yderligere op for danskere med et handicap og deres muligheder for at leve et værdigt liv. Regeringen ønsker, at økonomi skal i højsædet på socialområdet – ikke faglighed, som ellers er de nye toner både i ældre- og sundhedsreformer.

Det er uforståeligt, at vi skal helt tilbage til 2013 for at finde en national plan for handicapområdet. FN’s Handicapkomité konkluderer, at det i de senere år trin for trin er gået tilbage for levevilkårene for borgere med handicap i Danmark, i takt med at den handicappedes rettigheder svækkes i ny lovgivning og praksis.

Hvordan kan det være gået så galt i et land som Danmark, som bryster sig af at være et foregangsland, der holder principper om ligeværd, frihed og social tryghed højt?

Indførelsen af kommunernes mulighed for at benytte økonomiske hensyn i deres individuelle udmåling af støtte til borgeren kom ind i Serviceloven i maj 2012 efter ønske fra KL ved de årlige forhandlingsrunder.

KristenDemokraterne peger på, at siden kommunerne i 2012 med Serviceloven i hånden har kunnet sætte økonomiske hensyn højt i beslutninger om bevilling til børn og voksne med handicap, er andre væsentlige hensyn og værdier skubbet mere og mere i baggrunden. Økonomi fylder meget i kommunerne og derfor også for ledelser og sagsbehandlere på socialområdet – det afstedkommer oftere, at de faglige vurderinger lider en krank skæbne, når ansøgninger når frem til et visitationsudvalg. For nylig kom det frem, at Københavns Kommune – landets største og meget velhavende kommune – i årevis ulovligt har praktiseret venteliste med nu hele 181 borgere, som venter på et botilbud. Det er en skandale, at Københavns Kommune ulovligt har nægtet hjælp til så mange borgere i årevis uden fuld handling fra regeringen. På trods af at Københavns Kommunes praksis har været ulovlig, sættes der ikke ind med de nødvendige økonomiske ressourcer.

KristenDemokraterne ønsker, at mennesker med handicap får mulighed for at få den hjælp, de behøver, til at leve et liv så tæt på normalen som muligt. Derfor skal hovedfokus på de økonomiske hensyn skrives ud af Serviceloven, og de faglige vurderinger skal stå stærkt. I bemærkningerne til den nye ældrelovgivning står der: “Det er Social, Bolig- og Ældreministeriets vurdering, at den nuværende regulering i Serviceloven, hvorefter afgørelser efter loven træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn, allerede følger af kommunalbestyrelsens overordnede forpligtelser som myndighed til at bedrive forsvarlig offentlig forvaltning.” Når det kan lade sig gøre i forhold til ældre i Serviceloven, må det også kunne lade sig gøre i forhold til mennesker med handicap.

Det er altså gået tilbage for borgere med handicap i de seneste 10 år, og i samme periode har ingen af de siddende regeringer taget initiativ til at udarbejde en ny handlingsplan til erstatning for den i 2013. Nu ønsker regeringen i samlingen 2024/2025 at fremsætte lovforslag, baseret på Tranæs-udvalgets anbefalinger, om at sætte økonomisk loft over taksterne. Hvem bliver mon hårdest ramt af en sådan lov? Igen må borgere med et handicap stå i skudlinjen.

KristenDemokraterne ønsker en bred Handicapreform

KristenDemokraterne støtter de mange handicap- og patientforeninger, som kræver en bred national handlingsplan på handicapområdet. Vi ser FN’s kritik af Danmark som en mulighed for at lave en handicapreform, der skal munde ud i ny lovgivning på området.

KristenDemokraterne foreslår derfor, at vi overgår til en model, hvor kommunerne sikres af et økonomisk loft i form af en grundtakst, og hvor regionerne overtager opgaven med det specialiserede handicapområde, når udgifterne overstiger denne grundtakst. Det vil give kommunerne mulighed for at skabe de brede og gode tilbud til borgere med et handicap og derigennem skabe lige muligheder, værdighed og reel kompensation, så borgere med et handicap i højere grad kan deltage i samfundet, tage en uddannelse, få et job, komme ud og være en del af forenings- og fritidslivet, nyde ferier og kulturoplevelser, ligesom os andre. Når ansvaret for det specialiserede socialområde samles i regionerne, vil den specialiserede faglighed kunne højnes på færre centrale hænder, og mulighederne for at give borgeren med et specifikt handicap det helt rigtige tilbud øges, idet der bedre kan opbygges specialfaglige miljøer.

Der har været stor debat i Danmark om, at det er det specialiserede socialområde, der slår bunden ud af den kommunale økonomi. Samtidig har vi en lovgivning, som sætter økonomien højere end mennesker. Til sammen har dette afstedkommet et værdiskred i kommunernes sagsbehandling og en skærpet tone overfor borgere med et handicap, hvilket har ført til den massive kritik fra FN’s Handicapkomité.

KristenDemokraterne opfordrer regeringen til straks at igangsætte en handicapreform, der ikke bare lader FN’s kritik stå som ord, men som fører til reel forbedring af levevilkårene for mennesker med handicap i Danmark. Vi skal have en bred handicapreform og et opgør med, at økonomien styrer alt – det vil KristenDemokraterne stå på mål for, når vi bliver valgt i Folketinget.