QATAR 2022 – VM I HOMOFOBI?

VM i Qatar er VM i homofobi – ikke fodbold

Michelle West, Jenan Bozo, Gert Dyrn og Michael Jensen, fynske folketingskandidater for KD-KristenDemokraterne, skriver:

Så er der godt et halvt år tilbage, før der fløjtes op til VM i fodbold. Som fodboldtossede kristendemokrater er vi klar til at følge den store fodboldfest. Dog med blandede følelser, fordi vi er oprørte over de homofobiske holdninger i værtslandet Qatar.

Under dække af at være et homoseksuelt par har DR sammen med to andre nordiske medier forhørt sig om et værelse på en række qatariske hoteller. En tredjedel af hotellerne afviste parrets anmodning, eller bestillingen blev gjort betinget af, at parret lovede at opføre sig anstændigt. Ikke noget med at holde i hånd og ingen kysseri!

Denne attitude er i total modsætning til vores liberale danske syn på homoseksualitet. Kærlighed mellem to af samme køn skader ingen. Retten til at leve sit liv som et par af samme køn burde derfor være umistelig og ukrænkelig overalt i verden. Som John Stuart Mill, en af kristendemokratiets idelogiske fædre, skrev: “Det eneste formål, hvormed der med rette kan udøves magt over et medlem af et civiliseret samfund mod dets vilje, er at forhindre skade på andre”.

FNs Menneskerettigheder siger det også: “Ingen må være genstand for vilkårlig indblanding i private forhold, (og) enhver har ret til lovens beskyttelse mod sådan indblanding eller angreb.” Alligevel er straframmen for homoseksualitet i Qatar op til syv års fængsel.

Blandt de 32 deltagende VM-hold må der også være homoseksuelle fodboldspillere. Vi kender dem ikke, for den herskende kultur i fodboldens verden er, at man “bliver i skabet”. Mads Øland, direktør for Spillerforeningen, fortalte i 2017 dog, at han havde kendskab til to professionelle, danske fodboldspillere, som holdt deres homoseksualitet skjult. Så længe det er sådan, er vi ikke i mål med vores højt besungne danske tolerance.

At kristendemokrater engagerer sig mod diskrimination af homoseksuelle, vil måske overraske en og anden? Sådan burde det ikke være. Vi går ikke rundt med moraliserende meninger om, at der er “en rigtig” og “en forkert” måde at leve sammen på som et par.

Tro og politik skal holdes adskilt, og derfor skal en stat heller ikke blande sig i, hvem de forskellige trossamfund vil ægtevie. Tolerancen overfor ægteskab mellem to af samme køn er heldigvis stor i navnlig Folkekirken. Det viser os, at kirkens selvbestemmelse og forkyndelsesfrihed i almindelighed forvaltes godt af præster og menighedsråd.

Vi værner også om ægteskabet som en smuk og traditionel måde at bekræfte kærligheden og den gensidige forpligtelse overfor hinanden på. For os er ægteskabet – uanset ægtefællernes køn – en stabil ramme om et godt familieliv for både forældre og børn.

Vi står også fast på, at det er forældrenes kærlighed til børnene, der betyder noget. En kærlighed, som ikke afhænger af, om forældrene er af samme eller forskellige køn. Det er for længst også modbevist, at et par af samme køn vil – eller kan – opdrage deres børn til at blive homoseksuelle. KD er heller ikke imod homoseksuelles ret til at adoptere.

Tilbage til VM, hvor langt vil det qatariske moralpoliti så gå for at opretholde deres homofobiske opfattelse af sædeligheden? Vil man “for en sikkerheds skyld” forbyde spillere at dele værelser eller i at kramme hinanden efter en scoring?

Det er FIFA (fodboldens verdensorganisation), som har hovedansvaret for at stoppe det enevældige emirats forfølgelse af homoseksuelle. Magter organisationen det ikke, må kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen tage affære sammen med EU.

Først når dét er på plads, kan vi med samvittigheden i orden gå “fodboldamok” og se Danmark slå sig til tops blandt de bedste i verden.