KD-udspil

Indfør alkohol-handlingsplan ligesom i andre europæiske lande. 

Indfør en national alkoholhandlingsplan, så regering og folketing sætter klare mål for at nedbringe 
antallet af alkoholskader og alkoholmisbrugere over en årrække. Danmark er et af de få lande i 
Europa, hvor der IKKE er en alkoholhandlingsplan. 

alkoholhandlingsplan

SE vores forslag her

– Aldersgrænsen for køb af alkohol skal op på 18 år.

– Butikker og andre, der ikke overholder reglerne for salg, skal straffes mærkbart.

– Differentieret moms på fødevarer, så prisen kommer op på tobak og alkohol, mens prisen sænkes på sunde og klimavenlige fødevarer.

– Flere skal i alkoholbehandling via flere og let tilgængelige behandlingstilbud. I dag er der skønsmæssigt 15-17.000 alkoholafhængige i offentlig misbrugsbehandling.
Dermed er kun 10-15 % af borgere med alkoholmisbrug i behandling. (Kilde: Blå Kors).

– Målrettede oplysningskampagner for at få flere i behandling.

– Ligestilling mellem fysiske og psykiske lidelser.

– Private behandlingstilbud skal tydeliggøres som supplement til de offentlige tilbud. Det skal være misbrugerens behov og ønsker og kvaliteten på behandlingstilbuddet – ikke afsenderen på tilbuddet, som skal være afgørende, hvilket tilbud, der vælges. Der er for meget kassetænkning, så kommunerne foretrækker egne tilbud selv om borgerne ofte foretrækker et behandlingstilbud,
som ikke er en del af ”kommunen”).

 

– Ret til behandling for nære pårørende til en person med alkoholmisbrug. Dette kan få flere i behandling, men primært afhjælpe de følgevirkninger som partnere og især børn og unge oplever af svigt, vold m.m. i familierne. Organisationen TUBA for de 14-35 årige har i dag 3000 unge i behandling, men alligevel 800 unge på venteliste i op til et år. Det er ikke i orden at unge mennesker, der har erkendt at have brug for hjælp, må vente i op til et år.

– Det skal være nemmere at komme i døgnbehandling- og det skal ikke i samme omfang være bestemt af postnummer, derfor skal der være nationale retningslinjer for, hvornår en borger har ret til et døgnbehandlingsforløb.

– Rådet for socialt udsatte har for nyligt offentliggjort en undersøgelse, der påviser at kommunernes udgifter til døgnbehandling på stofmisbrugsområdet er halveret siden 2010. I 2017 kom kun 400 i stofmisbrugere i døgnbehandling – dette nærmer sig en afvikling. Se kilde.

– Foreningskort på 1000 kr. pr. udsat familie til deltagelse i foreningslivet.

– Flere fripladsordninger for udsatte på højskoler