dec 23, 2022

Glædelig jul!

Kære alle sammen 
 
2022 har været et langt og ikke mindst begivenhedsrigt år i KD-land. Året endte desværre med et utvivlsomt rigtig skidt folketingsvalg, som har gjort at vi har haft brug for at samle os, genfinde gejsten og på sigt komme styrket ud på den anden side.
 
Vi er ikke igennem denne proces endnu. Men vi har taget hul på den og vi oplever en fantastisk opbakning til projektet. KD´s nye hovedbestyrelse arbejder hårdt og ekstremt konstruktivt på at skabe de rammer der skal sikre at KD endnu engang bliver en faktor der skal regnes med på Christiansborg.
 
I mellemtiden skal vi dog ikke glemme at vi stadig er en “stor” spiller lokalpolitisk med hele 12 byrådspladser fordelt over hele landet samt ikke mindst ét regionsrådsmedlem. Alle er de dygtige, hårdtarbejdende og ikke mindst med masser af flotte politiske resultater i bagagen. Tak for det!
 
Som fungerende landsformænd er vi begge både stolte og beærede over at have fået lov at stå forrest i en spændende og ikke mindst afgørende periode.
 
Tak for året, som snart er gået. Tak for jeres bidrag til KD uanset om i er medlem, frivillig, folkevalgt eller følger os på sociale medier. Alle er i med til at gøre en forskel.
 
For der ér brug for KD i dansk politik, og derfor er det vigtigt at vi alle fortsætter kampen.
 
I ønskes alle en glædelig jul og et lykkebringende nytår.
Organisatorisk næstformand og fungerende landsformand
Politisk næstformand og fungerende landsformand

KristenDemokraternes Landskontor
Sorøvej 1 | 4291 Ruds Vedby
Tlf. 33 27 78 10 (kl. 10-15) | Email: kd@kd.dk
Bankkonto: 5470-2037886