For alle

Det er ikke mennesket, der skal passe ind i systemet, men systemet, der skal passe til mennesket. KD kæmper for et samfund med plads til forskellighed.

Vi har som mennesker uendelig værdi – uanset, hvad der sker i vores liv.

Vi skal skabe et godt liv for alle – i hele landet. Derfor skal uddannelser og arbejdspladser være spredt i hele Danmark og give lige muligheder for at bo og leve uanset om det er på i København eller i Herning.

Danmark er kendt for sine frivillige foreninger. Det skaber ansvar, fællesskab og frihed for mange af os. Derfor skal det være nemt at være forening eller frivillig i Danmark, der skal være god økonomisk støtte og der skal ikke være et offentligt system, overførselsindkomster eller flygtningekrav, som står i vejen for dem, der vil yde en frivillig indsats.

DET GODE LIV – HELE LIVET

• I KristenDemokraterne kæmper vi for et samfund, hvor vi bliver i stand til at tage ansvar for os selv og hinanden.
• KristenDemokraterne ønsker, at socialt arbejde tager udgangspunkt i borgernes egne ønsker og muligheder.
• Borgere på kanten af samfundet skal så vidt muligt hjælpes til at tage ansvar for eget liv.
• Ansvaret for integration og fællesskab ligger hos borgerne – både danskerne og dem, der kommer hertil.
• KristenDemokraterne vil sikre en sammenhængende sagsbehandling, så borgerens liv ses som en helhed, og ingen mennesker bliver klemt mellem kommuner, regioner og stat.
• KristenDemokraterne vil støtte frivillige, som i særlig grad har øje for mennesker på kanten af samfundet.
• KristenDemokraterne vil indføre konjunkturafhængige dagpenge. Så dagpengeperioden er kort når arbejdsløsheden er lav, og lang, når arbejdsløsheden er høj.
• Der skal indføres en relativ fattigdomsgrænse i Danmark, og fattigdom skal aktivt bekæmpes.
• KristenDemokraterne vil arbejde for, at borgere med handikap får lige muligheder for god livskvalitet.
• Der skal være en borgerombudsmand i alle kommuner, som sikrer, at borgernes stemme bliver hørt – særligt i situationer, hvor borgerne oplever en forgæves kamp mod systemet.

Det gode liv

KristenDemokraterne har store ambitioner på Danmarks vegne. Og vi mener, at hvert menneske skal mødes med forventninger. Vi henvender os til mennesker fra alle samfundslag i vores land.

KristenDemokraterne vil gøre op med falske modsætninger og skel og styrke fællesskabet. Et godt liv handler ikke om elite mod folket, om offentligt mod privat ansatte. Om københavnere mod jyder, om udlændinge mod danskere. Om dem og os. Det handler om os alle sammen og vores evne til at se muligheder i hinandens forskelle.

Politisk udmønter det sig blandt andet i et mål om at skabe brede flertal i det parlamentariske arbejde. Hvor ingen får alt, men alle får noget. Det er den bedste mindretalsbeskyttelse, man kan give, og netop mindretalsbeskyttelsen er for KristenDemokraterne vigtigt i vurderingen af styrken af et demokrati. Vi er i udgangspunktet borgerlige, men vi er også pragmatiske.

SOCIAL & SUNDHEDSPOLITIK

Kristendemokraterne ønsker et opgør med det politiske lappegrej i sundhedsvæsenet.

Konkret foreslår KristenDemokraterne:

• Tilfør sundhedsvæsenet 14 mia. kroner årligt
• Prioriter psykiatrien
• Skab en national handlingsplan mod misbrugsproblemer

KOMMUNER & REGIONER

KOMMUNER OG REGIONER SÆTTES FRI

Det gode liv leves af mennesker. Ikke hverken for eller af systemer eller stater.

Det kan forekomme som en banal og selvfølgelig oplysning, men politisk bevæger visse partier sig mere og mere i retning af, at mennesker er til for staten. Kristendemokraterne gør op med denne filosofi. I ånd og i handling. I vores 2030-plan giver vi familier større frihed, og lokale fællesskaber ny vitalitet.

Derfor frisætter vi kommunerne gennem revision af budgetloven, markant større råderum og afskaffelse af serviceloftet, samt skattestoppet kommunalt. Det betyder, at kommunerne får bedre mulighed for at disponere sammen med borgerne lokalt.

Regionerne skal tildeles skatteudskrivningsret, så nærdemokratiet genoprettes og man i de enkelte landsdele selv kan beslutte, for eksempel, hvor mange fødeafdelinger, der skal være, og hvor hospice skal placeres. Skatteudskrivningen for regionerne kompenseres én til én med sænkning af bundskatten. Regionerne skal kunne finansiere den service, som borgerne forventer bliver leveret af sundhedsvæsenet.

I KristenDemokraterne sætter vi nærhed og nærvær højt. Derfor kæmper vi for at bevare og udvikle de små byer og landsbyer.

FINANS & SKAT

Det er ikke et mål i sig selv at sætte en skat op eller ned. Skat er et middel til at nå andre mål.

I KristenDemokraternes plan vil det, der i den finansministerielle regnemodel kaldes en LO familie på to personer, få en skattenedsættelse på 29.000 kroner årligt.

Det gør vi, fordi samfundet har brug for flere og ikke færre hænder, hvis vi fremover ønsker bedre balance mellem arbejde og fritid. Derfor skal vi beskatte arbejde mindre.

Det er uhensigtsmæssigt at marginalbeskatte arbejde særligt højt. Omvendt ønsker vi ikke at øge uligheden unødigt, derfor foreslår vi at sænke rentefradraget. Et indgreb, der samtidig vil tage toppen af et boligmarked på vej mod overophedning (se nedenstående konsekvensberegning).

Topskattegrænsen hæves til 800.000 kr. og beskæftigelsesfradraget sættes op.

KristenDemokraterne vil desuden sikre, at eventuelle øgede afgifter til adfærdsreguleringer kompenseres.

Det giver imidlertid ikke mening at have en grøn check, da den er direkte kontraproduktiv i forhold til adfærdsændringer hos en gruppe borgere. I stedet vil vi kompensere alle borgere generelt for adfærdsregulerende afgifter. KristenDemokraterne kompenserer dog alle pensionister og førtidspensionister krone til krone for afskaffelse af den grønne check.

Ud over skat på arbejde er der behov for at fjerne generationsskiftebeskatningen, så der også i fremtiden er familieejede virksomheder og danskejede landbrug i hele landet. Alt for mange familieejede landbrug og virksomheder overgår til udenlandske investorer eller kapitalfonde som følge af generationsskiftebeskatningen. Det er ikke i vores egen kulturelle interesse.

Klimaudfordringerne kræver samtidig, at vi ændrer på noget af vores adfærd i samfundet. Der skal indføres en CO2 skat i Danmark som anbefalet af de økonomiske vismænd. Det skal gøres med mulighed for fradrag for lækage, samt korrektion for branchefølsomhed. Det betyder, at landbruget skal behandles fair – også i beregningerne – og korrigeres på metan og lattergas, så beskæftigelsen ikke falder drastisk i dette erhverv. Landbruget er desuden den sektor, der næst efter energisektoren har reduceret udslip af CO2 mest af alle brancher.

ARBEJDSMARKED & ERHVERV

NEJ TIL FATTIGDOMSYDELSER OG JA TIL MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET

For Kristendemokraterne er det en værdi i sig selv at tage ansvar for sig selv og hinanden. Ansvar og evner bør følges ad. Det handler om respekt og ligeværd.

KristenDemokraterne ser det som en selvfølge, at man bidrager til fællesskabet, såfremt man er i stand til det. Derfor ønsker vi at stille krav om enten uddannelse, opkvalificering eller nyttejob for modtagelse af kontanthjælp hos de mennesker, hvis eneste problem er mangel på tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det er samtidig vigtigt at møde den enkelte og sikre, at ingen tvinges ud i fattigdom.

Det er Kristendemokraternes ambition at øge antallet af årsværk på udenlandsk arbejdskraft med 30.000 ud over de nuværende fremskrivninger. Derfor vil vi nedsætte mindstelønnen til 300.000 kr. for udenlandsk arbejdskraft.

Herudover skal de administrative hindringer ift. at kunne tiltrække arbejdskraften afskaffes. Der afsættes en halv mia. kroner til sprogundervisning, som yderligere skal gøre det lettere for udenlandske ansatte at falde til i Danmark.

KristenDemokraterne ønsker, at danskerne kan prioritere tid til fritid og familie. Vi vil sikre flere ansatte i det offentlige. Derfor får vi brug for at tiltrække arbejdskraft fra udlandet.

Beskæftigelses-effekten af udenlandsk arbejdskraft er ikke indregnet i KristenDemokraternes 2030 plan. Det skyldes, at finansministeriet ikke har tal på effekten af f.eks. nedsættelse af indtjeningsgrænsen. Men opfyldes målsætningen, vil den samlede beskæftigelseseffekt af planen være 69.500. Det er tæt på Venstre, Konservative, Radikale Venstre og Nye Borgerliges forslag tilsammen.

Arbejdsmarkedet oplever med den fri bevægelighed og en højere grad af udenlandsk arbejdskraft potentielt en udfordring, der også kan presse den danske arbejdsmarkedsmodel, såfremt der ikke er en høj grad af organisering og en balance i forholdet mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Det er tillige et problem, at flere virksomheder undgår ansættelser og i stedet forlanger, at arbejdstageren selv opretter virksomhed. Det ønsker KristenDemokraterne at tage et opgør med i samarbejde med fagbevægelsen.

Derfor foreslås i første omgang en forøgelse af fradragsretten til fagforeningskontingenter på 2.000 kr. med henblik på at styrke fagforeningerne. Der afsættes en halv mia. kroner til dette, men der foreligger ikke beregninger for provenutabet ved at øge fradragsgrænsen fra 6.000 til 8.000 kr. Hvis forslaget er dyrere end det estimerede, nedsættes beskæftigelsesfradraget tilsvarende, så de offentlige finanser ikke forværres.

Derfor vil vi investere yderligere 1 mia. kroner i seniorpensionen. Til gengæld vil vi fjerne “Arne-pensionen”, som er forbeholdt de få og ikke baseret på det enkelte menneskes faktiske behov.

KristenDemokraterne foreslår samtidig en omlægning af den aktive beskæftigelsesindsats for 1,5 mia. kroner for at finansiere de øvrige vækst- og beskæftigelsesfremmende tiltag, samt investeringerne i psykiatrien.

Jobcentrene bør omorganisere sig og blive bedre og hurtigere til at afklare folk til den rette ydelse, og at borgerne bør få mere individuelle forløb tilpasset det enkelte individ. Herudover er de kommunale forskelle i indsatsen betydelige. Med omlægningen får kommunerne et større ansvar for selv at tilrettelægge og finansiere indsatsen.

EFTERLØN

Fra 2025 vil KristenDemokraterne desuden stoppe muligheden for at gå på efterløn. Efterløn er et godt eksempel på, hvad der sker, når man fører konjunkturpolitik med strukturelle instrumenter. Ordningen blev i 1978 vedtaget for at komme ungdomsarbejdsløsheden til livs. Siden blev den en så integreret del af arbejdsmarkedssystemet, at den af mange opfattes som en rettighed. Det skaber strukturelle problemer ved et lavt arbejdsudbud og små årgange som i dag, hvor de få tvinges til at løbe hurtigere og arbejde mere, for at nogle – ofte friske og raske mennesker – kan trække sig tilbage før pensionsalderen med offentlig støtte.

Det er KristenDemokraternes holdning, at de samlede udgifter på 11 mia. kroner ikke står mål med den forskel, som efterlønnen gør for de stadigt færre berettigede. Alle, der har betalt til efterløn og ikke kan bruge den fra 2025, skal naturligvis have pengene tilbage.