19. jun 2023

Imod aktiv dødshjælp, men for aktiv livshjælp

Danmark skal ikke indføre ordninger med aktiv dødshjælp og assisteret selvmord som dem, der nu kendes i bl.a. Holland og i Schweiz. Derimod skal der satses meget mere på aktiv livshjælp, så der til alle syge og handicappede bliver gode tilbud, der giver livskvalitet – også i den sidste tid.
 
Vi har naturligvis forståelse for de svære situationer, som mennesker kan havne i, og som kan betyde, at nogle ikke ønsker at leve mere. Samfundets udfordring er her at give den bedst mulige livshjælp.
 
Det vil være dybt problematisk at indføre adgang til aktiv dødshjælp. Det vil markant ændre synet på livet samt på lægernes og sundhedssektorens rolle.
 
Familien skal også tænkes med i denne sammenhæng. Det vil afgørende ændre samtalerne i familien om den kæres sidste tid, hvis aktiv dødshjælp udbydes som et tilbud. Derimod må det være opgaven, at vi giver den bedste livshjælp til den syge eller handicappede.
 
Det er velkendt fra udlandet, at en stor del af dem, som ønsker aktiv dødshjælp, gør det fordi, de ikke ønsker at være en byrde for familien. De ønsker ikke at være til besvær. Det er en meget trist begrundelse. Det må være opgaven i vores velfærdssamfund, at ingen skal tænke sådan. Der er en reel risiko for, at der bliver mindre fokus på at hjælpe handicappede og syge til at få livskvalitet også i den sidste tid, hvis man indfører aktiv dødshjælp. Omvendt har introduktionen af hospicer og satsningen på palliativ behandling stået som et markant tilsagn om at give mennesker de bedste forhold i den sidste tid. Det har vist sig at have stor betydning for den enkelte og for familierne, som så kan tage afsked med deres kære på en værdig måde i gode og trygge rammer. Arbejdet med palliation og hospicer må yderligere udvikles og styrkes.
 
Det er tydeligt, at introduktionen af aktiv dødshjælp begrundet i selvbestemmelsen har ført til, at flere og flere grupper har fået mulighed for at vælge aktiv dødshjælp – senest er det i Belgien tilbudt til børn og mennesker med psykiske sygdomme. Lige nu står situationen i Canada som et skræmmende eksempel på en sådan etisk glidebane.