Undervisning
Skoler og undervisning har stor betydning, ikke bare for familierne og vores børn og unge, men er også et vigtigt fundament i udviklingen af fremtidens samfund. Heldigvis har vi mange dygtigere ledere, lærere og undervisere, der skal sættes mere fri og have større indflydelse i en dagens skole- og uddannelsessystem.
KD vil sætte folkeskolen fri og indføre den selvstyrende folkeskole i Danmark.
TILLID, FRIHED OG SELVSTYRE PÅ ALLE DANSKE SKOLER
En stærk grundskole er fundamentet for alle børn og unges personlige og sociale trivsel. Grundskolen skal tillige sikre høj faglig viden og dannelse.
Besparelser, dårlige arbejdsvilkår og folkeskolereformen fra 2013 har medført, at danske skoler er så hårdt styret fra Christiansborg, at de har vanskeligt ved at løse de opgaver, som står i folkeskolens formålsparagraf.
Det betyder konkret, at staten alene skal bestemme indholdet af folkeskolen, men ikke blande sig i, hvordan hverdagen ser ud for elever og ansatte lokalt. Skoledagens længde, antallet af idrætstimer, lektiehjælp, forberedelse og to-lærer-ordninger skal bestemmes på den enkelte skole og tilpasses lige netop de mennesker, som er en del af skolens hverdag.
Frihed er en afgørende del af dansk skoletradition. Det ser man ved de mange frie skoler, som sikrer valgfrihed for børn og forældre. Det skal være op til den enkelte familie at vælge, hvilken skole og hvilket værdigrundlag, som skal præge deres hverdag. Hvis friheden til at vælge skal gælde for alle elever, kræver det en lav egenbetaling og generelt større tillid til de frie skoler fra statens side. Staten skal derfor alene sætte ind overfor skoler, som bryder loven, og ellers blande sig mindst muligt i skolernes hverdag.
KD vil investere i højskoler og efterskoler, som er en afgørende del af dansk skoletradition og samtidig bidrager til dannelse og personlig udvikling for mange, særligt unge hvert år.
- Børn har ret til fællesskab og fritid uden for skolen med kortere skoledage og mere tid til frivillige foreninger.
- KD vil kæmpe for et skole- og uddannelsessystem med vægt på trivsel, dannelse og demokrati.
- Trivsel er en forudsætning for god indlæring. KD vil bekæmpe stress i uddannelsessystemet og styrke de studerendes faglige, sociale og personlige udvikling.
- KD vil respektere lærernes faglighed og give dem frihed til selv at styre deres forberedelse.
- KD vil give den enkelte skole frihed til at lærere, pædagoger, forældre og elever har indflydelse på skolen.
Konkret foreslår KD:
- Indfør selvstyrende folkeskoler i hele Danmark
- Hæv koblingsprocenten til 85% til frie skoler
- Reel ligestilling mellem frie skoler og ikke diskriminerende og kontrol på baggrund af værdigrundlag
- Styrke højskoler og efterskoler med 500 mio. kr. årligt
Ordfører for dette område
Uddannelses- og ungeordfører
Jørgen Bjerregaard
50 59 11 15
10jbjerregaard@kd.dk