Trist rapport om tilgængelighed i den kollektive transport

I KristenDemokraterne ønsker vi et Danmark, hvor alle borgere, uanset fysiske udfordringer, kan færdes frit og sikkert. Den netop offentliggjorte undersøgelse omkring den kollektive trafik belyser en række udfordringer indenfor netop dette område, som vi som samfund skal adressere.

Resultaterne viser, at fire ud af ti brugere af tog, metro og letbane oplever fysiske udfordringer i forbindelse med deres rejser. Problemer som nedsat syn, hørenedsættelse, medtagelse af bagage eller cykel, og vanskeligheder ved rejse med barnevogn eller som gangbesværet har alle indvirkning på borgeres evne til at benytte vores kollektive transportmiddel. Disse udfordringer kan for mange betyde en enorm begrænsning i deres dagligdag og deres frihed til at bevæge sig.

De nye tog vi har på vej, har man heldigvis tidligt haft tænkt tilgængelighed ind, så der vil nogle problemer forhåbentlig blive løst. Men folk skal stadig også kunne komme til og fra togene, og de nye tog erstatter jo ikke alle tog, som kører på de danske skinner. Så der er brug for en prioritering af området og for mere gennemgående at tænke tilgængelig ind i vores sporbundne kollektive transport.

I 2021 udgav Institut for Menneskerettigheder en rapport om tilgængelighed i busser for personer med bevægelseshandicap. Denne rapport fremhævede, at situationen faktisk var blevet forværret over tid. I en sammenligning af 32 europæiske hovedstæder baseret på, hvor godt de tilbyder personer med bevægelseshandicap adgang til spontane og selvstændige rejser, endte København på en sørgelig 32. plads. Dette er simpelthen ikke godt nok for en nation som Danmark. Dog ser vi tegn på forbedringer; busser bliver nu udrustet med elektriske ramper. Movia annoncerede også denne uge, at de har fået de første sådanne busser i drift. Tilgængelighed er også netop et krav i et EU direktiv på området, så forhåbentlig ser vi hurtige forbedringer de kommende år. Det er essentielt, at chaufførerne bruger disse ramper effektivt, og at funktionaliteten af ramperne bliver verificeret, før busserne forlader garagen.

Vi er stolte af at være en del af “Aftale om Infrastrukturplan 2035”, hvori der er afsat 650 millioner kroner i en pulje til at sikre øget tilgængelighed på stationer over hele landet. Dette er et skridt i den rigtige retning, men vi må ikke hvile på laurbærrene og lad os frem for alt ikke begrænse til at tænke alene på statsbanestationer.

Passagerpulsens indsigt er afgørende for udviklingen af den kollektive transport. De har her påpeget, at adgangsforhold til stationer ofte er hæmmet af trapper, der er stejle eller glatte, elevatorer, der regelmæssigt er ude af drift, og dårligt belyste adgangsveje. Problemerne er mange, og løsningerne skal være grundige.

Derfor undrer det mig, at se, at regeringen har skåret finansieringen væk til et organ som Passagerpulsen, i deres forslag til ny finanslov. En organisation, der spiller en central rolle i at forbedre forhold som disse, for borgerne.

Jeg bakker fuldt ud op om Passagerpulsens anbefalinger:

Skab bedre sammenhæng mellem lokalbaner og statsbaner: For at sikre ensartede forbedringer over hele landet. Når en borger møder en barriere ved skiftet fra en lokalbane til statsbane, påvirker det hele rejsen. Derfor bør vi tage hensyn til den samlede rejseoplevelse, når vi udarbejder løsninger. Ofte er der også alt for mange aktører med ansvar for forskellige dele af disse projekter og det er svært finde en fælles retning.

Langsigtet prioriteringsplan: En langsigtet prioriteringsplan, så borgerne kan have en klar forståelse for, hvad de kan forvente indenfor togtrafikken i fremtiden. Der laves løbende prioriteringsplaner for nye projekter og er en to-trins proces i vedtagelsen af dem, som gør processen meget tung og langsommelig.

Involvering af lokale brugere: Lokal viden kan gøre en stor forskel i planlægning og implementering. Lokale brugere har et rigtigt godt kendskab til de lokale forhold og ville ofte kunne komme med forslag, ligesom de kan vurdere forslags reelle funktionalitet i netop deres lokalområde. Her kunne man også med fordel bruge de Passagerråd som er nedsat i hver region.

Fokus på lavthængende frugter: Hurtige løsninger, der kan gøre en umiddelbar forskel. Mange steder kunne man forholdsvis enkelt forbedre situationen markant for borgerne. Det er hurtigt og kræver kun begrænsede ressourcer. Det kan være skridsikring af trapper og ramper, flytning af eksisterende ramper, forbedring af oppetid for rulletrapper og elevatorer, eller helt andre mindre ting som kan rettes.

I KristenDemokraterne er vi dedikeret til at arbejde for en inklusiv infrastruktur, i hele landet, der tager hensyn til alle borgernes behov. Som partiets transportordfører vil jeg kæmpe for, at disse udfordringer bliver adresseret og rettet. Vi må og skal gøre det bedre. For et Danmark, hvor alle kan bevæge sig frit og sikkert.

De bedste hilsner,
Niclas Aarestrup
Transportordfører for KristenDemokraterne