Arbejdsmarked & erhverv

NEJ TIL FATTIGDOMSYDELSER OG JA TIL MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET

For Kristendemokraterne er det en værdi i sig selv at tage ansvar for sig selv og hinanden. Ansvar og evner bør følges ad. Det handler om respekt og ligeværd.

KristenDemokraterne ser det som en selvfølge, at man bidrager til fællesskabet, såfremt man er i stand til det. Derfor ønsker vi at stille krav om enten uddannelse, opkvalificering eller nyttejob for modtagelse af kontanthjælp hos de mennesker, hvis eneste problem er mangel på tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det er samtidig vigtigt at møde den enkelte og sikre, at ingen tvinges ud i fattigdom.

Det er Kristendemokraternes ambition at øge antallet af årsværk på udenlandsk arbejdskraft med 30.000 ud over de nuværende fremskrivninger. Derfor vil vi nedsætte mindstelønnen til 300.000 kr. for udenlandsk arbejdskraft.

Herudover skal de administrative hindringer ift. at kunne tiltrække arbejdskraften afskaffes. Der afsættes en halv mia. kroner til sprogundervisning, som yderligere skal gøre det lettere for udenlandske ansatte at falde til i Danmark.

KristenDemokraterne ønsker, at danskerne kan prioritere tid til fritid og familie. Vi vil sikre flere ansatte i det offentlige. Derfor får vi brug for at tiltrække arbejdskraft fra udlandet.

Beskæftigelses-effekten af udenlandsk arbejdskraft er ikke indregnet i KristenDemokraternes 2030 plan. Det skyldes, at finansministeriet ikke har tal på effekten af f.eks. nedsættelse af indtjeningsgrænsen. Men opfyldes målsætningen, vil den samlede beskæftigelseseffekt af planen være 69.500. Det er tæt på Venstre, Konservative, Radikale Venstre og Nye Borgerliges forslag tilsammen.

Arbejdsmarkedet oplever med den fri bevægelighed og en højere grad af udenlandsk arbejdskraft potentielt en udfordring, der også kan presse den danske arbejdsmarkedsmodel, såfremt der ikke er en høj grad af organisering og en balance i forholdet mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Det er tillige et problem, at flere virksomheder undgår ansættelser og i stedet forlanger, at arbejdstageren selv opretter virksomhed. Det ønsker KristenDemokraterne at tage et opgør med i samarbejde med fagbevægelsen.

Derfor foreslås i første omgang en forøgelse af fradragsretten til fagforeningskontingenter på 2.000 kr. med henblik på at styrke fagforeningerne. Der afsættes en halv mia. kroner til dette, men der foreligger ikke beregninger for provenutabet ved at øge fradragsgrænsen fra 6.000 til 8.000 kr. Hvis forslaget er dyrere end det estimerede, nedsættes beskæftigelsesfradraget tilsvarende, så de offentlige finanser ikke forværres.

Derfor vil vi investere yderligere 1 mia. kroner i seniorpensionen. Til gengæld vil vi fjerne “Arne-pensionen”, som er forbeholdt de få og ikke baseret på det enkelte menneskes faktiske behov.

KristenDemokraterne foreslår samtidig en omlægning af den aktive beskæftigelsesindsats for 1,5 mia. kroner for at finansiere de øvrige vækst- og beskæftigelsesfremmende tiltag, samt investeringerne i psykiatrien.

Jobcentrene bør omorganisere sig og blive bedre og hurtigere til at afklare folk til den rette ydelse, og at borgerne bør få mere individuelle forløb tilpasset det enkelte individ. Herudover er de kommunale forskelle i indsatsen betydelige. Med omlægningen får kommunerne et større ansvar for selv at tilrettelægge og finansiere indsatsen.

EFTERLØN

Fra 2025 vil KristenDemokraterne desuden stoppe muligheden for at gå på efterløn. Efterløn er et godt eksempel på, hvad der sker, når man fører konjunkturpolitik med strukturelle instrumenter. Ordningen blev i 1978 vedtaget for at komme ungdomsarbejdsløsheden til livs. Siden blev den en så integreret del af arbejdsmarkedssystemet, at den af mange opfattes som en rettighed. Det skaber strukturelle problemer ved et lavt arbejdsudbud og små årgange som i dag, hvor de få tvinges til at løbe hurtigere og arbejde mere, for at nogle – ofte friske og raske mennesker – kan trække sig tilbage før pensionsalderen med offentlig støtte.

Det er KristenDemokraternes holdning, at de samlede udgifter på 11 mia. kroner ikke står mål med den forskel, som efterlønnen gør for de stadigt færre berettigede. Alle, der har betalt til efterløn og ikke kan bruge den fra 2025, skal naturligvis have pengene tilbage.