Arbejdsmarked & erhverv

For Kristendemokraterne er det en værdi i sig selv at tage ansvar for sig selv og hinanden. Men ansvar og evner bør følges ad. Det handler om respekt og ligeværd.

NEJ TIL FATTIGDOMSYDELSER OG JA TIL MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET

For Kristendemokraterne er det en værdi i sig selv at tage ansvar for sig selv og hinanden. Ansvar og evner bør følges ad. Det handler om respekt og ligeværd.

KristenDemokraterne ser det som en selvfølge, at man bidrager til fællesskabet, såfremt man er i stand til det. Derfor ønsker vi at stille krav om enten uddannelse, opkvalificering eller nyttejob for modtagelse af kontanthjælp hos de mennesker, hvis eneste problem er mangel på tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det er samtidig vigtigt at møde den enkelte og sikre, at ingen tvinges ud i fattigdom.

Hvis vi har råd til at sænke skatten på arbejde og investere i den offentlige sektor, skal vi også have råd til at passe på alle, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet.

KristenDemokraterne foreslår derfor afskaffelse af integrationsydelse og kontanthjælpsloft samt 225-timers-reglen. De eventuelle negative effekter på beskæftigelsen som følge af disse forslag er medregnet i KristenDemokraternes 2030-plans generelt øgede arbejdsudbud.

Vejen væk fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse skal være så kort som mulig. Derfor vil KristenDemokraterne samtidig øge mobiliteten på arbejdsmarkedet og gøre det attraktivt at tage korterevarende job gennem en halvering af genoptjeningsperioden for dagpengemodtagere.

Konkret foreslår KristenDemokraterne:

  • Afskaf integrationsydelsen
  • Afskaf kontanthjælpsloftet inkl. 225-timers reglen
  • Halvér optjeningsperioden til dagpenge
  • Indfør uddannelse, opskoling eller nyttejob for alle på kontanthjælp, der kan
  • Hurtigere og bedre afklaring i jobcentrene og afvikling af nytteløse beskæftigelsesprojekter

KristenDemokraterne ønsker at:

  • Ret til fri på børns sygedage i op til 30 dage om året med 80 % løn – efter svensk forsikringsmodel.
  • Vi vil sikre ret til deltid for alle på arbejdsmarkedet.
  • KristenDemokraterne vil et arbejdsmarked med mindre stress, færre sygedage og høj arbejdslyst.
  • Arbejdsmarkedet skal være familievenligt, fleksibelt og med plads til forskellighed.
  • KristenDemokraterne vil sikre, at enlige forældre ikke kan tvinges til at søge arbejde på skæve tidspunkter.
  • KristenDemokraterne vil hæve beskæftigelsesfradraget.
  • Pension er et fælles ansvar for familien. Derfor skal par frit kunne fordele den mellem sig på optjeningstidspunktet.

ET RUMMELIGT OG ROBUST ARBEJDSMARKED

Det er Kristendemokraternes ambition at øge antallet af årsværk på udenlandsk arbejdskraft med 30.000 ud over de nuværende fremskrivninger. Derfor vil vi nedsætte mindstelønnen til 300.000 kr. for udenlandsk arbejdskraft.

Herudover skal de administrative hindringer ift. at kunne tiltrække arbejdskraften afskaffes. Der afsættes en halv mia. kroner til sprogundervisning, som yderligere skal gøre det lettere for udenlandske ansatte at falde til i Danmark.

KristenDemokraterne vil styrke udenrigstjenesten med 1 mia. kroner med henblik på generel oprustning af diplomatiet til gavn for Danmarks geopolitiske interesser og dansk erhvervslivs interesser i udlandet, samt import af arbejdskraft.

Vi får brug for flere hænder og hoveder i Danmark.

KristenDemokraterne ønsker, at danskerne kan prioritere tid til fritid og familie. Vi vil sikre flere ansatte i det offentlige. Derfor får vi brug for at tiltrække arbejdskraft fra udlandet.

Beskæftigelses-effekten af udenlandsk arbejdskraft er ikke indregnet i KristenDemokraternes 2030 plan. Det skyldes, at finansministeriet ikke har tal på effekten af f.eks. nedsættelse af indtjeningsgrænsen. Men opfyldes målsætningen, vil den samlede beskæftigelseseffekt af planen være 69.500. Det er tæt på Venstre, Konservative, Radikale Venstre og Nye Borgerliges forslag tilsammen.

Arbejdsmarkedet oplever med den fri bevægelighed og en højere grad af udenlandsk arbejdskraft potentielt en udfordring, der også kan presse den danske arbejdsmarkedsmodel, såfremt der ikke er en høj grad af organisering og en balance i forholdet mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Det er tillige et problem, at flere virksomheder undgår ansættelser og i stedet forlanger, at arbejdstageren selv opretter virksomhed. Det ønsker KristenDemokraterne at tage et opgør med i samarbejde med fagbevægelsen.

Derfor foreslås i første omgang en forøgelse af fradragsretten til fagforeningskontingenter på 2.000 kr. med henblik på at styrke fagforeningerne. Der afsættes en halv mia. kroner til dette, men der foreligger ikke beregninger for provenutabet ved at øge fradragsgrænsen fra 6.000 til 8.000 kr. Hvis forslaget er dyrere end det estimerede, nedsættes beskæftigelsesfradraget tilsvarende, så de offentlige finanser ikke forværres.

Overholdelse af Handicapkonventionen og flere socioøkonomiske virksomheder skal samtidig sikre et mere rummeligt arbejdsmarked – også for mennesker med funktionsnedsættelser. At få flere mennesker ind på arbejdsmarkedet vil bidrage til øget arbejdsudbud. Det har ikke været muligt at regne på de konkrete tal for dette.

Seniorjob-ordningen har vist sig at være en dyr og unødvendig ordning, som ikke reelt bidrager til at holde seniorer på arbejdsmarkedet. Seniorjob-ordningen giver seniorer et krav på et job i kommunen 5 år før efterlønsalderen, hvis to kriterier er opfyldt:

1. Man skal have opbrugt sin dagpengeperiode.
2. Man skal have betalt efterlønskontingent.

Ordningen tvinger reelt kommunerne til at ansætte personer, som kommunerne ellers ikke ville have ansat. I stedet for at være på seniorjob bør seniorerne søge job på det ordinære arbejdsmarked, hvor seniorledigheden i øvrigt er lav. Det ses bl.a. ved, at +55-årige har lavere ledighed end gennemsnittet.

KristenDemokraterne ønsker, at alle kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet i værdighed.

Derfor vil vi investere yderligere 1 mia. kroner i seniorpensionen. Til gengæld vil vi fjerne “Arne-pensionen”, som er forbeholdt de få og ikke baseret på det enkelte menneskes faktiske behov.

KristenDemokraterne foreslår samtidig en omlægning af den aktive beskæftigelsesindsats for 1,5 mia. kroner for at finansiere de øvrige vækst- og beskæftigelsesfremmende tiltag, samt investeringerne i psykiatrien.

Jobcentrene bør omorganisere sig og blive bedre og hurtigere til at afklare folk til den rette ydelse, og at borgerne bør få mere individuelle forløb tilpasset det enkelte individ. Herudover er de kommunale forskelle i indsatsen betydelige. Med omlægningen får kommunerne et større ansvar for selv at tilrettelægge og finansiere indsatsen.

Dette skal også ses i lyset af afskaffelse af serviceloftet. Der vil stadig være ca. 10 mia. statslige kroner til aktiv arbejdsmarkedspolitik. Det er mere end eksempelvis psykiatrien i dag, og det endda, når man medregner udgifter til eksempelvis samtaleterapi hos praktiserende læger, tilskud til psykologer og medicin.

Almindeligvis finder ledige desuden jobs uden at få hjælp fra kommunen, jobcenteret eller a-kassen. Det gør de typisk gennem jobannoncer (27 pct.), netværk (27 pct.) og uopfordrede ansøgninger (16 pct.). I 92 pct. af tilfældene svarer nyansatte lønmodtagere, at de fandt et nyt job på egen hånd. Det viser tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftsundersøgelse.

EFTERLØN

Fra 2025 vil KristenDemokraterne desuden stoppe muligheden for at gå på efterløn. Efterløn er et godt eksempel på, hvad der sker, når man fører konjunkturpolitik med strukturelle instrumenter. Ordningen blev i 1978 vedtaget for at komme ungdomsarbejdsløsheden til livs. Siden blev den en så integreret del af arbejdsmarkedssystemet, at den af mange opfattes som en rettighed. Det skaber strukturelle problemer ved et lavt arbejdsudbud og små årgange som i dag, hvor de få tvinges til at løbe hurtigere og arbejde mere, for at nogle – ofte friske og raske mennesker – kan trække sig tilbage før pensionsalderen med offentlig støtte.

Det er KristenDemokraternes holdning, at de samlede udgifter på 11 mia. kroner ikke står mål med den forskel, som efterlønnen gør for de stadigt færre berettigede. Alle, der har betalt til efterløn og ikke kan bruge den fra 2025, skal naturligvis have pengene tilbage.

Konkret foreslår KristenDemokraterne:

  • Invester 500 mio. kroner i sprogundervisning
  • Invester 500 mio. kroner i fagforeningskontingent
  • Investér og opgradér den danske udenrigstjeneste med 500 mio. kroner svarende til 4 mia. akkumuleret til fremme af danske interesser, også for erhvervslivet
  • Afskaf “Arnepensionen”
  • Effektiviser den aktive jobindsats
  • Udbyg seniorpensionen, så alle, der vurderes nedslidte, kan gå på tidligere pension
  • Afskaf seniorjob-ordningen
  • Stop tilgangen til efterløn fra 2025 og betal penge tilbage til de, der har betalt, men ikke opnår at gå på efterløn.