Bæredygtigheds-program for klima og miljø

Vi har et ansvar for den verden, vi er sat i. Det gælder naturen, samfundet og kulturen. De goder, vi har, hvad enten det er naturressourcer, samfundets økonomiske ressourcer eller den kulturelle arv, er alt sammen noget, vi har fået betroet til at forvalte. Vi har derfor et ansvar for at videregive disse goder til næste generation i mindst lige så god stand, som vi modtog dem. Det er et grundlæggende udgangspunkt for KD`s klimavisioner og bæredygtighedsprogram, som fokuserer på, hvordan vi tager vare på vores klode.

Forvalteransvar – en grundlæggende kristendemokratisk værdi.

KD har siden partiets grundlæggelse haft et stærkt fokus på klima og miljø. I det første partiprogram lød det: “Almenvellet gælder fremtiden. Hensynet til helheden gælder også fremtidige generationer. Vor generation har ikke ret til at forurene og opbruge så mange af jordens råstofressourcer, at der bliver alt for lidt at dele for de generationer, der skal afløse os på kloden Det drejer sig om at sikre menneskehedens overlevelsesmuligheder.
Den rigtige indstilling til disse enorme problemer er hverken overfladisk optimisme og uansvarlighed, eller en pessimistisk sløvhed. Der må være en stærk vilje til ud fra en langsigtet, fremtidsorienteret politik at angribe problemerne og foretage de nødvendige skridt, både på det nationale og internationale plan.”

Et stærkt fundament

Det er disse punkter som udgør det stærke fundament for vores miljø- og energipolitik, som vi har sammenfattet det i foreslagene du kan se herunder. Vi har samlet vores forslag i simple punkter, under en beskrivende overskrift nedenfor, efter en kort opsummering af nogle af hovedpunkterne vores bæredygtighedspolitik hviler på.

Netop overskrifterne kan du benytte til hurtigt at bevæge dig til netop det område, som særligt interesserer dig, alternativt kan du blot bladre ned forbi menuen med overskrifterne på siden her, så får du hele vores program med.

Kernekraft

KristenDemokraterne foreslår at regeringen straks igangsætter et seriøst samarbejde med erhvervslivet og vores universiteter, for at fremme indførelsen af kernekraft i Danmark. Vi kan ikke se, hvordan vi skal regne os frem til en grøn energiforsyning uden brug af kernekraft og her skal vi bruge vores ressourcer i både forskning og erhvervslivet. Planer baseret på sol og vind alene får os, så vidt vi kan se, ikke i mål – hverken med 2030- planerne eller senere mål om et ”CO2 neutralt” Danmark.

Transparent CO2-afgift

KristenDemokraterne vil indføre CO2-afgifter på både varer og tjenesteydelser i Danmark. Det er afgørende for vores klimaindsats i landet, at alle parter – både i erhvervslivet såvel som private forbrugere, kan se hvilket CO2-aftryk deres forbrug afgiver. På den måde kan vi hjælpe hinanden til at ændre adfærd til et liv med mere klimavenlige handlinger og indkøb.

Grøn transport

KristenDemokraterne ønsker at alt offentlig transport i Danmark bliver væsentligt billigere eller decideret gratis. Det vil hjælpe os til at transportere os mere klimavenligt, og det vil være en god støtte til unge, ældre og økonomiske sårbare i Danmark.

Globale udfordringer og løsninger

Vi skal påvirke international politik med vores idéer og løsninger. Ved at gå forrest i kampen for en mere klimavenlig og bæredygtig fremtid, vil vores ord være langt mere troværdige i fx EU og FN. Derudover skal vi påvirke og deltage aktivt i det internationale arbejde – på lige fod med fx menneskerettighederne. En øget kontrol og deltagelse i udviklingen af fremtidens energisystemer, vil medføre, at det sikkerhedspolitisk giver Danmark en styrkeposition, ved at blive mindre afhængige af udenlandsk energi.

Danmark skal kæmpe for internationale forandringer

Klimaproblemerne skal løses og løsningerne skal være langsigtede, Det er en forudsætning, at lovgivning, grænseværdier og certificeringer er ens på tværs af landegrænser. Danmark er som bekendt en lille, åben økonomi. Vi er dybt afhængige af eksport både for vores virksomheder og skatteindtægter. Derfor skal Danmark gå forrest i den internationale klimakamp og sikre, at gode danske idéer indføres i internationale organisationer og institutioner som fx. EU og FN.

Skat som løftestang for omstilling

• Vi skal have en skat på CO2 og andre drivhusgasser. En sådan afgift vil gøre det økonomisk
  fordelagtigt at reducere CO2 udslippet for den enkelte forbruger, og for virksomheder.
  Afgiftsprovenuet vil kunne anvendes til de store investeringer, vi får brug for fremover til blandt andet forskning og udvikling indenfor nye energikilder, men også til den generelle afbødning af de negative konsekvenser af den øgede opvarmning af vores klode, som vi ser i disse år.
• De adfærdsregulerende CO2 afgifter sørger for at alle har råd til sunde fødevarer. Generelt vil de CO2 tunge koste ca. 10% mere, og f.eks. de CO2 venlige grøntsager mindst 10% mindre. Dette vil især gavne de laveste indkomstgrupper, samt familierne.
• Målet for KD byder ud over CO2 afgiften på et nybrud i den danske politik for bæredygtighed. Vores politik for bæredygtighed skal på lang sigt sammentænke alle FN’s verdensmål for bæredygtighed i én model.
• Vores skatte- og afgiftssystem skal sættes op efter en bred definition af bæredygtighed, da det sammen med CO2 afgifterne skabe en ny form for konkurrence om innovation, og sætte nye mål for virksomhederne for at reducere deres påvirkning af klima, natur og miljø.
• En afgift per udledt ton CO2 vil have en gavnlig effekt på udslippet af drivhusgasser, hvorfor en sådan ensartet afgift snarlig bør indføres. Det vil tilskynde virksomheder og andre aktører til at reducere udledningen af CO2 og jo flere initiativer der sættes i værk, jo større bliver reduktionerne. Afgiften vil i sidste ende også ramme vores forbrugsprodukter, da det ultimativt bliver forbrugerne, der vil være med til at bidrage til betalingen af afgifterne. Det vil dermed også få folk til at mindske deres daglige forbrug af alle varetyper, fra eksempelvis fødevarer, elektronik samt rejser til gavn for klimaet.
• Regeringen har netop foreslået en sådan CO2 afgift, dog med det paradoksale element, at
  Danmarks største udleder af CO2 (det italiensk ejede Aalborg Portland) skal have en markant reduktion af CO2 afgiften, hvilket er ganske uacceptabelt, da det udhuler ordningen og modvirker intentionen med afgiften. De klimamæssige konsekvenser af den reducerede afgift for Aalborg Portland er ikke engang blevet analyseret, så afgiftsreduktionen er dermed ikke evidensbaseret, hvilket er endnu mere kritisabelt.
• Aalborg Portland skal selvfølgelig også indgå i beregningerne for Danmarks udledning af
  klimagasser frem mod 2030.

Transparent CO2-afgift: Klimabeslutninger gennem oplyst og reguleret adfærd

Vi ønsker at arbejde hen mod indførelse af nye, mere fair og gennemskuelige CO2-afgifter, som baserer sig på det faktiske CO2-udslip i forbindelse med en vares tilblivelse, eller levering/forbrug af en tjenesteydelse. En grundtanke er, at det grønne valg, som udgangspunkt, altid skal være det billigste valg, hvilket vil lede os mod en mere bæredygtig fremtid.

• Indførelse af en ny CO2-afgift: Vi vil arbejde for en ny CO2-afgift, som skal tage udgangspunkt i en livscyklusanalyse af varer og tjenesteydelser. Denne afgift skal reflektere den reelle CO2-omkostning ved produktion, emballering og, hvor muligt, transport.
• Transparens og borgernes rolle: Alle varer og tjenesteydelser, i overensstemmelse med Danmarks Statistiks nomenklatur, skal fremvise CO2-aftrykkets pris på en gennemskuelig måde, svarende til MOMS, så forbrugeren bedre kan forstå påvirkningerne og dermed træffe mere bæredygtige valg.
• Centralt sted for beregninger: Vi anerkender kompleksiteten i beregningen af CO2-aftryk og forstår behovet for ekspertise. Vi vil arbejde på at mobilisere relevante eksperter fra forskellige sektorer for at sikre nøjagtigheden og gennemsigtigheden af disse beregninger, for dermed også at sikre konsistens i tallene og undgå misforståelser.
• EU’s rolle: Vi anerkender de juridiske begrænsninger indenfor EU, især i forhold til transportafgifter. Vi vil arbejde indenfor EU for at fremme vores CO2-afgiftskoncept og søge godkendelse, hvor det er nødvendigt.
• Import og eksport: Importerede varer skal beskattes under samme model som danske varer, så vi sikrer fairness i markedet uden at give danske varer dårligere forudsætninger i konkurrencen. Men vi anerkender også begrænsningerne vedrørende transportafstande indenfor EU. Eksporterede varer skal være fri for denne afgift for at sikre konkurrenceevnen for danske virksomheder på globalt plan.
• Fokus på CO2: Mens der findes andre miljømæssige hensyn, er vores nuværende fokus primært på CO2. Dette skyldes den presserende nødvendighed for at reducere vores CO2-aftryk hurtigt.
• Anvendelse af afgiftsindtægter: De indsamlede midler fra denne afgift skal øremærkes til ren energi, infrastrukturudvikling, og forskning for at tackle klimaforandringer og hjælpe fremtidige generationer med at rydde op i miljøet.

Sammentænkning af bæredygtighed

• Vores politik for bæredygtighed skal på lang sigt sammentænke alle FN’s verdensmål for
  bæredygtighed i én model.
• Vores skatte- og afgiftssystem skal sættes op efter en bred definition af bæredygtighed, da det sammen med CO2 afgifterne skabe en ny form for konkurrence om innovation, og sætte nye mål for virksomhederne for at reducere deres påvirkning af klima, natur og miljø.
• I livscyklusanalyser undersøge man et produkts miljøbelastning ”fra vugge til grav”. Metoden evaluerer både selve produktets fremstilling, anvendelse og bortskaffelse og også fremstillingen af produktets ”underprodukter”. Eksempelvis eksperimenterer Ørsted med avancerede havvindmøller, der kommer til at blive opført på flydende fundamenter (såkaldte semi submersibles), der hver vil veje ca. 10.000 tons, primært stål. Alene al energien, og dermed det tilhørende CO2 udslip til produktion af så store stålmængder skal beregnes og tages med i vindmøllernes negative CO2 belastning som konsekvens af livscyklusprincipperne.

Energi

• Danmark skal snarest have omstillet hele energiforsyningssektoren fra fossile brændstoffer til bl.a. en vedvarende energiforsyning, for eksempel via kernekraft, sol og vind samt til grønne brændstoffer i form af såkaldte power to X brændstoffer (PtX) baseret på blandt andet brint samt indfanget CO2 .
• Elektriciteten genereret af de vedvarende energikilder, skal i stort omfang anvendes som direkte energikilde i blandt andet transportsektoren, men også i industriproduktionen og øvrige formål, hvor el-energi kan anvendes uden diverse konverteringstab.
• Biogas skal i videst muligt omfang lagres, og udnyttes til EL produktion på de vindstille dage samt som erstatning for naturgas.
• Staten og kommunerne skal tilskynde udviklingen af mindre borgerbaserede energifællesskaber (solceller, brug af jordvarme mv.). Der skal etableres støtte- og lånemuligheder, så økonomiske barrierer fjernes.
• Varmeenergi til boliger samt øvrigt byggeri skal i videst muligt omfang ske via fjernvarme.
  Fjernvarmefremstillingen skal ske ved anvendelse af lavest mulige CO2 aftryk, hvilket betyder, at udstrakt brug af spildvarme i alle led af vort samfund skal bringes i anvendelse for at kunne indgå som energi-input til fjernvarmeanlæg.
• Der ligger en stor udfordring i at skaffe el-energi i de perioder af året, hvor vind og sol ikke kan bidrage hertil. Alternative energikilder med lav klimabelastning skal bidrage med denne el-energi. Et af midlerne hertil er anvendelse af atomkraft, som bør tages med i den langsigtede energi planlægning ikke blot i de øvrige EU-lande, men også i Danmark.
• Da atomkraft i dansk regi gennem mange år her været holdt helt ude som en mulig energikilde, bør der arbejdes for, at man begynder at analysere mulighederne i indførelse af moderne atomkraftteknologi i Danmark. Med de moderne metoder for fremtidens atomkraftværker ser det ud til, at sikkerhedsproblemerne ved anvendelse af disse nye teknologier vil være af et langt mindre omfang end ved den hidtil anvendte konventionelle atomkraftteknologi.
• Kommunerne skal selv afgøre om de ønsker atomkraft i deres kommune eller ej.
• Opbygningen af fremtidens energisystemer for at kunne levere og fremstille de store mængder PtX brændstoffer med den tilhørende nødvendige produktion af brint via elektrolyse samt fangst og lagring af CO2 skal de kommende år ske meget hurtigt og under en stærk central styring for at kunne leve op til forventningen om en reduktion af CO2 i 2030 på 70 %.

Overskudsstrøm fra vindmøller skal blive i Danmark

• Det er vigtigere at produktudvikle nye energiformer som fx. Power to X (P2X) frem for at bygge flere lange kabler på tværs af Europa. Når det blæser i Danmark, blæser der også i vores nabolande.
• I en fremtid, hvor vi kommer til at forbruge en langt større mængde af energi, er det uambitiøst at lade danske vindmøller stå stille, når det blæser. Det er vigtigere at fokusere på at udvinde mere energi fra de allerede opstillede vindmøller, end at opstille nye møller uden at have en plan for hvad strømmen skal bruges til når det blæser.
• Danmark skal blive førende på produktionen af brændstoffer til brug i fx fly og drivmidler til skibe. Det kan i perioder betyde, at vi må importere strøm fra andre lande for at have nok til den energikrævende produktion.

Det skal gøres nemt og billigt at lave decentral energi

• Stat, regioner og kommuner skal ikke drukne i administrative byrder når de opsætter solceller på f.eks. skoler og haller.
• Når stat, regioner eller kommune beslutter at opsætte vindmøller på land eller solceller, bør de lokale borgere og virksomheder tilbydes at købe anpart i energiproduktionen.
• Mere frihed til de virksomheder der klogt vil udnytte egen spildvarme, eller opsætte mindre energiproducerende enheder.

Bioenergi skal være en fast del af den danske energiforsyning

• Bioenergi skal produktudvikles via. bl.a. termisk forgasning, og udnyttes mere effektivt.
• Vi skal udnytte vores biogaspotentiale så Danmarks gasforbrug inden 2030 kan være fuldstændig dækket af biogas. Dette kræver også mere forskning og udvikling af potentialerne af energiafgrøder, fx fiskeaffald, dårlige fødevarer, som fx er rådnede, eller produkter, hvor der er sket en fejl, eller restprodukter i landbruget, som ikke kan genanvendes
• Stop for afbrænding af ”sort” træflis. Træflis er kun grøn og bæredygtig når vi sikrer os at træerne er hugstmodne, og at skoven genplantes.
• Træflis skal fremover indregnes i CO2 regnskabet på naturens præmisser. I vores nuværende regneark er fyring med træflis 100% CO2 neutral; dette svarer til at påstå at en bil er 100% CO2 neutral.
• KD foreslår at vi begynder at bruge reelle CO2 tal i regnestykkerne, idet ingen energiform er 100% CO2 neutral. Lad os dog få de ærlige tal på bordet.
• Slam fra kommunale rensningsanlæg bør omsættes via biogasanlæg. Herfra kan restproduktet med fordel tørres og brændes, hvorefter det høje fosforindhold i asken lader sig genanvende. På den måde holder vi hus med en begrænset ressource (fosfor), og vi slipper for at sprede slam på markerne.

Brændeovne og pillefyr

• Brændefyring et af Danmarks meget dyre miljøproblemer, der skader danskerne mere end partikler fra vejtrafik. Brændeovne kan således godt være CO2 venlige, men desværre ikke klimaneutrale.
• Ældre brændeovne, der ikke opfylder 2017 lovkravene (maks. 4 gram partikler per kg fyret træ), må hverken fremstilles eller sælges.
• Alle brændeovne, der sælges i dag, skal opfylde Svanemærkekravet på maks. 2 gram partikler per kg fyret træ. Alle brændeovne der sælges fra 2026 må højest udlede 0,1 gram partikler per kg. fyret træ. Alle ældre brændeovne skal udfases inden 2026, derfor skal alle ovne i både byzone og landzone fra 2026 opfylde Svanemærkekravet.
• Det er op til den enkelte kommune at beslutte, om man vil acceptere brugen af gamle
  svanemærkede ovne efter 2026, eller om man f.eks. i byzoner kræver, at alle ovne skal overholde 0,1 gram kravet fra 2026?
• Brug af brændeovne og pillefyr til boligopvarmning, som i dag er helt afgiftsfri, skal afgifts-belægges, i byzoner, ud fra det aktuelle forbrug, som med tekniske hjælpemidler relativt nemt kan registreres, på lige fod med den årlige registrering af vand- og elforbrug.

Transport

• Efterhånden som vi får produceret de grønne brændstoffer, skal det kunne betale sig for
  transportsektoren at omlægge til dem.
• Det giver ikke mening at sætte afgifter på alle fossile lastbiler, så længe der ikke findes realistiske alternativer. Frem mod 2030 skal afgifterne derfor virke fremmede for grøn lastbiltrafik i byområderne, og først efterfølgende kan langtursbilerne afgifts-belægges.
• Med CO2 afgifterne vil det også være muligt at skabe incitamenter for gods- og varetransport hvor tog- og skibstransport med el og andre ikke -fossile drivmidler, sikres gode konkurrencevilkår.
• Staten skal ikke sætte måltal for, hvor mange brint- eller el-biler, der skal være på markedet. El-biler er ikke nødvendigvis den eneste rigtige løsning på en bæredygtighedsskala, og det er en skævvridning af konkurrencen, hvis nogle få biltyper favoriseres over andre, der måske er lige så miljøvenlige med hensyn til udledning af drivhusgasser. Det kan måske de kommende år vise sig, at nye CO2 neutrale brændstoffer (elektrofuels) vil kunne anvendes i bilmotorer.
• En samlet bæredygtighedsvurdering skal komme uskikken med at have politiske favoritter til livs. En bæredygtighedsvurdering skal sikre, at biler med lavt udslip af drivhusgasser har lavere skat og afgifter end biler med et højt udslip. Dermed er det ikke længere vigtigt, om det er el-biler eller brint- biler. Det vigtige er, at bilerne har et lavt klimaaftryk. Det skal f.eks. indgå i bæredygtighedsvurderingen at EL-biler udleder ca. 30% mere mikroplast (dækslid), og dobbelt vejslitage i forhold til en tilsvarende fossilbil.
• Gennem mange år er prisen på offentlig transport steget ganske voldsomt, og det skal ophøre for at lokke flere mennesker til at benytte offentlig transport.
• For at lokke folk over i de offentlige transportsystemer, skal der ved mange trafikknudepunkter oprettes tilstrækkeligt mange parkeringspladser.
• Flyrejser og krydstogtsskibe skal beskattes ud fra deres CO2 belastning. Dette vil give flyselskaberne og krydstogtrederierne incitament til at udvikle og anvende brændstof med stærkt reduceret udslip af drivhusgasser som fx såkaldte elektrofuels.

Cirkulær økonomi, affald og genbrug

Vi skal tænke i ”ressourcer” og ”potentialer” frem for at tænke i ”affald”.

• Tanken bag genbrug og genbrugsforretninger skal gentænkes og styrkes i samarbejde med de allerede eksisterende netværk.
• Genanvendelighed, og genbrugelighed skal indgå som en del af et produkts CO2 regnskab, det det vil give et mere realistisk billede af produktets CO2 påvirkning.
• Genanvendelse skal gøres attraktivt for produktionsvirksomhederne, så disse virksomheder får et økonomisk incitament til at genbruge i produktionen ved at genanvende restprodukter og producere med sorterede genanvendte råmaterialer. Endvidere skal de enkelte konstruktionsmaterialer efterfølgende nemmest muligt kunne adskilles og sorteres i forskellige materialefraktioner, som kan indgå direkte i en genbrugscyklus.
• Det er den enkelte kommunes pligt at levere f.eks. 10 fraktioner af affald til fællesskabet i en bestemt sorteringskvalitet, men Christiansborg skal ikke blande sig i om det foregår via mange eller få skraldespande ved den enkelte husstand.
• Sæt kommunerne fri til selv at håndtere deres forbrændingsegnede affald. Stop selskabsgørelsen hvor de største forbrændingsanlæg derved får mulighed for at udkonkurrere de mindre lokale værker.
• Der skal I højere grad forskes i nye biomaterialer, som kan nedbrydes og genanvendes og som kan erstatte emballage som er produceret ved brug af fossilt grundmateriale. Det vil bygge videre på de danske styrkepositioner og give Danmark mulighed for at være i førertrøjen på området.
• Garanti, og reklamationsretten for produkter i EU skal sættes op, hvilket vil sikre en bedre
  produktholdbarhed.
• Genanvendte råvarer har et bedre CO2 regnskab, og skal selvfølgelig beskattes herefter, og evt. helt fritages for afgifter.

Vand

Vi skal tænke i ”ressourcer” og ”potentialer” frem for at tænke i ”affald”.

• Dit lokale drikkevand er unik, og fortjener derfor en pleje der er tilpasset forholdene i dit
  lokalområde, frem for en national kasseløsning. Love for bl.a. mark, og naturpleje skal tilpasses de lokale miljø, og jordbundsforhold.
• Vores vandforbrug skal også med i afgift systemet, dog skal afgifterne tilpasses lokalområdets niveau på grundvandsspejlet.
• Nogle virksomheder skal blive bedre til lokalt at rense deres spildevand for de specifikke
  affaldsprodukter som indgår i deres produktion.
• Kravet til spildevandets renlighed skal tilpasses så det er fordelagtig for kommunerne at investere i større spildevandsanlæg, da disse er mere miljøvenlige og rentable.
• På lang sigt bør også septiktanke nedlægges for at reducere udslip af lattergas, som er ca. 100 gange mere skadelig i klimahenseende end CO2 udslip.
• Kommunerne bygger to strengs systemer, så kloakvand ikke bliver blandet med almindeligt overfladevand. Projekterne skal løbende følges, så vi sikrer os at alle kommuner har en realistisk miljøvenlig plan herfor.
• Kvælstof og fosfor udledning, samt udledning af kemiske forbindelser af enhver art fra landbruget, skal fortsat holdes under kontrol, så Danmarks vandløb og indre farvande holdes i god stand, og der skal være et fortsat fokus på at en sund balance opretholdes.

Biodiversitet

• Offentlige landbrug og skovbrugsjorde skal gives fri til fri natur. Det vil betyde et fald i produktionen af f.eks tømmer, som private skove eller andre udbydere må tage op. DI vurderer prisen for at stoppe skovdriften på offentlige jorde til at være 1,4 mia. kr. om året. Det er en pris, vi er villige til at betale for at sikre biodiversitet i Danmark. Landmænd og andre private med jorde skal kompenseres for at lægge arealerne fri til naturen.
• Der skal være attraktive vilkår for landmænd, der indgår i frivillige naturprojekter, eller laver miljøskånsom drift på særligt følsomme arealer.
• Landbruget må dog nødvendigvis også bidrage til at løse biodiversitetskrisen, hvorfor der i en helhedsplan skal indgå udtagning af arealer, som gives fri til naturen.
• Solceller skal opsættes så de samtidig optimerer arealets biodiversitet.

Landbrug

Landbruget skal fortsætte sit gode arbejde mod en grøn fremtid, og den bæredygtige omstilling er derfor ikke en kamp mod dansk landbrug, men derimod en sikring af, at dansk landbrug også findes i fremtiden. De tiltag, der bør satses på, er de løsninger, som klimapartnerskabet allerede har peget på i deres rapportering, som bl.a. er følgende:

• • • • Udtagning af lavbundsjorde
      • Reduktion af lattergasudledning fra bl.a. husdyrgødning
      • Udslusning af gylle og udmugning af husdyrgødning
      • Klimaoptimering af foder
      • Planteforædling
      • Øget biogasproduktion og avancerede biobrændstoffer
      • Øget skovrejsning og skovproduktion
• Der skal produktudvikles nye typer korn, og fødevarer som insekter, græsprotein og opdrættede fisk fra lukkede farme. Det afgørende er, at det er landbruget selv, som skal afgøre, hvad der skal produceres i deres sektor.
• Landbruget skal have frihed og fleksibilitet til at sikre en bæredygtig produktion uden et for ensidigt fokus på drivhusgasser.
• Vi skal både måle på drivhusgasser og bæredygtighed i bred forstand, hvilket vil have den gavnlige
  sideeffekt, at debatten mellem økologiske og konventionelle landbrug vil skifte fokus over til bæredygtighed generelt. Vi lærer bedst, hvis der er andre forskellige fra os selv, som vi kan lære af
  og udfordres af. Den gensidige videns udvikling og konkurrence sikrer, at dansk landbrug forbliver
  et af verdens bedste.
• Der skal til stadighed forskes i bedre udnyttelse af de tilførte ressourcer. Det er vigtigt, at tildeling
  hjælpestoffer, kemikalier og gødning sker ud fra et større kendskab til jordens beskaffenhed på
  markniveau. Både kendt teknologi og ny kommende teknologi er nødvendigt for at minimere
  forbruget af hjælpestoffer.
• Landbruget har fuld gang i systemer til klimaregnskaber for det enkelte landbrug. Staten og
  landbrugserhvervet bør senest i 2025 have fundet en model for klimaregnskab på bedriftsniveau.
• Der skal være en fortsat kvalitetsudvikling af uddannelse og efteruddannelse inden for planteværn.
  Herunder også undervisning om forebyggelse af ukrudts-, sygdoms- og skadedyrsproblemer, samt
  mekaniske behandlingsformer. Landbruget har selv en del af ansvaret for at sikre, at den nyeste
  viden kommer i spil i hverdagen.
• Klimaaftaler som Kyoto aftalen forholder sig til flerårige energi afgrøder som f.eks. pil, men
  aftalerne skal også forholde sig til de livsnødvendige etårige afgrøder som korn, majs, roer og
  grønsager med mere.
• Bakterierne i jordarealerne optager bl.a. metan, men især græssende kvæg udleder meget metan.
  Når landbrugets klimaaftryk beregnes, skal hele cyklus for klimagasserne indgå i regnskaberne.
• Landbruget bør arbejde med relevante bæredygtighedsvurderinger og incitament strukturer for at
  fremme udviklingen, og der skal arbejdes på, at målsætningerne bliver globale eller i det mindste
  europæiske.
• Husdyrgødning bør køre i et kontrolleret system i lukkede stalde så vi kan optimere biogasproduktionen, og kontrollere ammoniak udslippet. Ved åbne stalde mindskes muligheden på
  klimasiden for afgasning af husdyrgødningen. Regn med mere giver en dårligere udnyttelse.
  Dyrevelfærden afhænger af hvor meget plads dyrene har, og ikke af om stalden er åben eller
  lukket.
• Et landbrug med lavt klimaaftryk kræver at det er højt specialiseret og effektivt. Det indfries, uanset driftsform, kun hvis der tænkes industrielt og hvis nye teknologier og ny viden introduceres.
  Europæisk landbrug halter på væsentlige områder bagud ift. fx amerikansk effektivitet. Bl.a. fordi
  de effektive amerikanske genmodificerede planter (GMO) og afgrøder baseret på genmodificeringsværktøjet CRISPR (Clustered Regularly Interspaced Short Palindromic Repeats)
  ikke kan anvendes. Afgrøder kan med disse redskaber optimeres så de er mere robuste overfor
  svamp og insektangreb, og derfor kræver mindre brug af pesticider og anden markpleje, samt mere
  resistente mod tørke.
• Pesticidforbrug og brug af lægemidler skal opgøres minutiøst, fordele og ulemper skal løbende
  vurderes og den enkelte bedrift skal redegøre for sit forbrug.
• Der skal tages hensyn til de forskellige midlers virkemåde, bivirkninger, nedbrydelighed og
  langvarige miljøpåvirkning. Det vil sikre konkret og detaljeret viden om anvendelsen og give
  landbruget incitament til at indføre præcisionslandbrug og høj sundhed i dyrehold, så forbruget af
  pesticider, lægemidler og andre tilsætningsstoffer bliver så lavt som muligt. Det vil gavne landbruget i den samlede bæredygtighedsvurdering, at kemikalieforbruget er så lavt som muligt.
• Sagsbehandlingstiden for både sprøjtemidler og lægemidler skal gøres markant kortere, så nyere,
  mere skånsomme og bedre dokumenterede produkter hurtigere finder vej til landbruget.
  Anvendelse af ulovlige pesticider, lægemidler eller andre kemiske hjælpemidler skal forhindres
  gennem effektiv kontrol og overtrædelse sanktioneres med stor alvor. En sagsbehandlingstid på 2
  år er en acceptabel målsætning, frem for de nuværende tider hvor 7 år desværre ikke er
  ualmindelig.
• Farmede fisk bør fremmes som animalsk fødekilde, da fisk bruger meget lidt foder til at producere
  kød og da vandforbruget ligeledes er minimalt. Klassiske dambrug placeret i å-løb bør over tid
  afvikles til fordel for nyere fiskefarme på land, hvor output fra farmen kan kontrolleres fuldt ud.
• Opdræt i havet skal, i det omfang VVM redegørelser kan anbefale produktionen og belastningen fra
  opdrættet kan begrænses til få og små lokaliteter, fremmes.
• Der skal samtidig sikres etablering af områder – eksempelvis marine natur- og nationalparker, hvor fiskebestandene kan få frirum til at udvikle sig naturligt, om nødvendigt ved at trawl fiskeri med bundgarn i relevante farvande begrænses. Den mindst bæredygtige del af fiskeri bør afløses af
  produktion i aquakultur.

Boligbyggeri og renovering

• Mindst halvdelen af de private og offentlige nybyggerier skal i 2025 være bæredygtige.
• Der skal sikres en ensartet certificering af bæredygtighed, så sammenligninger bliver
  gennemsigtige.
• Der skal sættes flere penge af til offentlige byggerier, hvor livscyklusanalyser regnes med. På den
  måde ser man ikke alene på prisen for at bygge nyt, men også for de langsigtede udgifter til vedligehold og genanvendelse af byggeriet. Et fokus på livscyklusanalyser kan meget vel vise, at de
  bæredygtige byggerier udligninger de økonomiske forskelle over tid.
• Kommuner, regioner og staten skal sikre sammenhæng mellem kravene til bæredygtige byggerier.
  Det er dog vigtigt for KD, at det sker med respekt for det kommunale selvstyre og regionernes
  politiske indflydelse på egne projekter.
• I tider hvor byggebranchen ikke er presset skal håndværkerfradraget sættes op og gøres yderligere
  attraktivt for private investorer. Det skal derudover sikres, at fradraget følger med den nyeste
  forskning, sådan at den brede forståelse af bæredygtighed tænkes med i fradraget. Det betyder
  konkret, at man både skal kunne bruge fradraget på renoveringer, som har energibesparelser som
  formål, men og også til formål som fx. reducering af vandforbrug, styrkelse af biodiversiteten eller
  optimering af byggerier til materialer, som er lettere at genanvende. Pengene til det højere fradrag
  kan findes i statens indtægter fra CO2- afgifter.

Kernekraft som en del af fremtidens globale energiforsyning

• Vi kan ikke regne os frem til en realistisk 70% CO2 reduktion uden brug af kernekraft. Derfor skal vi straks i gang med forskning og investeringer. Se det også som en mulighed for et eksporteventyr.
  Derfor skal vi straks i gang med forskning og investeringer. Nuværende danske teknologier rummer også muligheder for et eksporteventyr.
• KD mener derfor, det er på tide at give kernekraften en plads i fremtidens energiforsyning, såfremt
  det kan dokumenteres, at de nye teknologier er sikre og modne, og såfremt der opnås bred folkelig
  opbakning til brug af dem.
• Kommunerne skal selv afgøre om de ønsker atomkraft i deres kommune eller ej.