BØRN & FAMILIE

BEDRE NORMERINGER OG MERE FRIHED TIL BØRNEPASNING

Det må altid være forældrenes ansvar at vælge den form for pasning, der er bedst for deres barn og familie. Staten skal alene gribe ind, hvis forældrenes valg er til skade for barnets tarv. Staten skal ikke favorisere en bestemt hverdag for det enkelte barn. 

Det skal alene være op til forældrene at bestemme, om det er hjemmepasning, eller offentlige eller private pasningsordninger, som er det rigtige for netop deres barn. 

Derudover skal der være ordentlige forhold i institutionerne, så forældrene kan vælge mellem mange gode pasningstilbud af høj kvalitet, og ikke er tvunget til at placere deres barn i pasning, hvor kvalitet og tid ikke er i overensstemmelse med gældende anbefalinger. 

Konkret foreslår KD: 

  • Indfør tilskud til hjemmepasning på 85% af kommunale pasningsudgifter 
  • Indfør minimumsnormeringer på institutionsniveau efter BUPLs anbefaling 
  • Ligestil offentlige og private institutioner

HJÆLP TIL TRIVSEL

Rettidig rådgivning kan være afgørende for familiens trivsel. Familien er for mange den tætteste relation, vi har. Derfor er konflikter i familien også nogle af dem, som kan skabe størst skade i livet – både for børn og voksne. Det er grundlæggende vores eget ansvar, at få familien til at fungere i hverdagen.

Som samfund har vi dog den opgave at sikre de bedst mulige rammer, tilbud og værktøjer til, at familien kan få den hjælp og støtte, der er brug for.

At sætte rettidigt ind med rådgivning og oplysning kan hjælpe den enkelte familie til at træffe den rigtige beslutning for netop dem – og forebygge eksempelvis skilsmisse og psykisk mistrivsel.

KD vil styrke par- og forældrerådgivningen i kommunerne, så langt flere kriser og konflikter kan håndteres, før de bliver store. Derudover skal sundhedsplejeordningen udbygges, så familien får mulighed for hjælp og støtte, frem til barnet begynder i skole. 

Vi vil forpligte myndighederne på enhver kvindes ret til uvildig rådgivning før en abort og fem psykologsamtaler efter en eventuel abort. Det er aldrig en ønsket situation for en kvinde at være blevet gravid uden at ville have et barn. Det er KD’s mål at nedbringe antallet af aborter i Danmark, men vi vil ikke kompromittere eller begrænse kvindens ret hertil. Ønsker en kvinde ikke rådgivning, har hun efter sundhedsloven ret til at afvise den. Men undersøgelser viser også, at kvinder kan føle sig presset til abort af mange årsager, herunder økonomiske eller grundet partnerens uvilje til at få et barn. I sådanne situationer skal vi som fællesskab træde til og informere om muligheder, herunder de økonomiske, for kvinde og barn. På samme måde bør vi tage hånd om den kvinde, der føler sig alene med sine tanker og efterladt i et følelsesmæssigt ingenmandsland efter en abort. Det er for KD en både kvinde- og børnesag at tage vare på alle, der kommer i en situation, hvor de må overveje en abort. 

Konkret foreslår KD:

  • Tilfør rådgivningsområdet 1 mia. kroner årligt 
  • Tilbyd par- og forældrerådgivning 
  • Invester i sundhedsplejeordningen 
  • Garantér kvindens ret til rådgivning før og efter eventuel abort

BØRNERETTIGHEDER OG DOMSTOL

I de senere år er der tilført flere penge til politi og anklagemyndighed, men domstolene er ikke fulgt med. Det er et problem for retssikkerheden, og det skal der rettes op på. Derfor vil vi tilføre 1 mia. kr. om året yderligere til domstolene.

Ud af de 1 mia. kr. til generel opgradering af domstolene, vil KD etablere en særlig børnerettighedsdomstol. Domstolen skal sikre børn og unges basale rettigheder, som adgang til mad, beskyttelse, samvær med forældre, omsorg og fravær af vold og overgreb. Det er desværre på ingen måde en selvfølge i Danmark, at disse rettigheder overholdes. 

I følge traktaten til den europæiske union er vi alle forpligtet til at beskytte Europas børn. Således er det indskrevet i EU-traktatens artikel 3 som et af Unionens vigtigste mål at beskytte børns rettigheder. Det europæiske charter for menneskerettigheder fastslår tillige i artikel 24, at børn har ret til beskyttelse og omsorg, som kan sikre deres trivsel. 

Det ser et flertal i Folketinget tilsyneladende stort på. Børnene på asyl- og udrejsecentre mistrives. Det gælder også mange danske børn, f.eks. på offentlige hjem og anbringelsessteder. 

Der er behov for en fundamental ændring af vort politiske børnefokus. Oprettelsen af en børnedomstol skal følges op af en børne- og ungdomsbeskyttelseslov, som skal sikre børn og unge de basale rettigheder, de har krav på. 

KD præsenterer inden længe et konkret udspil med en række konkrete initiativer. 

Konkret foreslår KD: 

  • Etablér en børnerettighedsdomstol 
  • Lav en børne- og ungdomsbeskyttelseslov efter tysk model 
  • Afsæt en mia. kroner yderligere årligt til domstolene svarende til 8 mia. akkumuleret