Min mærkesag

DET GODE LIV FOR VORES ÆLDRE

Emil Lavsen: Jeg har siden helt ung været meget engageret i socialt arbejde og interesseret i det gode liv for vores ældre medborgere.

Jeg blev uddannet som social og sundhedshjælper i Århus tilbage i 2002, og har siden den gang engageret mig meget i ældrepolitik. Mine 7 år på universitetet og de 16 år jeg har tilbragt i udlandet, har også givet mig en endnu større fokus og viden på området.

Det jeg virkelig går op i, er det enkelte menneske, og at livet som senior bliver spændende og fuld af glæde og mening.

HER MØDER VI DEN DERUDE

Sandheden er at ældreplejen i Danmark lider. Mange ældre modtager ikke den pleje som de er visiteret, og flere og flere fra personalet vælger at sige op og fuldstændig forlade SOSU-området. Det bunder i stress og frustration, og mennesker som ønsker en bedre løn og bedre vilkår.

HER SKAL DER HANDLES

Det helt essentielle er at få glæden tilbage ind i et fag, som historisk set har været negligeret i meget lang tid. Det er dog ikke en nem opgave. Der er behov for en stærk let gennemskuelig ledelse, hvor beslutninger kan tages frit, og hvor der er mest mulig tid til det praktiske og mødet med det enkelte menneske.

Til sidst er det utroligt vigtigt, at god ældre pleje ikke bliver gjort svære end det er – for i bund og grund er det mennesket, det handler om.

MENNESKET BAG MENINGEN

Jeg er 36 år, og arbejder på en efterskole, som koreansk lærer. Derudover har jeg en lille konsulentvirksomhed, hvor jeg hjælper danske virksomheder i Korea. Jeg bor sammen med min kone Yumin og mine to børn Lina og Loa i Korsør.

Jeg er meget aktiv lokalt, og går meget op i at læse bøger, og mest af alt at være sammen og lege med mine børn. Efter 16 år i Syd Korea med fuld fart på, handler det for mig meget om at finde glæden i det små, og nyde den ro og fred Korsør giver os.