Finans & skat

Det er ikke et mål i sig selv at sætte en skat op eller ned. Skat er et middel til at nå andre mål.

SKATTEN PÅ ARBEJDE SKAL NED

Det er ikke et mål i sig selv at sætte en skat op eller ned. Skat er et middel til at nå andre mål.

I KD’s plan vil det, der i den finansministerielle regnemodel kaldes en LO familie på to personer, få en skattenedsættelse på 29.000 kroner årligt.

Det gør vi, fordi samfundet har brug for flere og ikke færre hænder, hvis vi fremover ønsker bedre balance mellem arbejde og fritid. Derfor skal vi beskatte arbejde mindre.

Det er uhensigtsmæssigt at marginalbeskatte arbejde særligt højt. Omvendt ønsker vi ikke at øge uligheden unødigt, derfor foreslår vi at sænke rentefradraget. Et indgreb, der samtidig vil tage toppen af et boligmarked på vej mod overophedning (se nedenstående konsekvensberegning).

Når vi reducerer rentefradraget til 10 procent vil det for en person med gennemsnitlig gæld (1,5 mio. kr.) til en gennemsnitlig rente (1,6 pct.) medføre et tab på 5.500 kr.

En person med en indkomst på 400.000 kr. får en skattelettelse på lønnen på 14.000 kr. med 2030-planen. Selv med et rentefradragstab på 5.500 kr. er der fortsat en stor gevinst for den enkelte skatteyder.

Topskattegrænsen hæves til 800.000 kr. og beskæftigelsesfradraget sættes op.

KD vil desuden sikre, at eventuelle øgede afgifter til adfærdsreguleringer kompenseres.

Afgifter kan være nyttige redskaber til at ændre en adfærd i befolkningen, men kompenseres der ikke på enten bundskat eller anden vis, rammer det de laveste indkomster hårdest.

Det giver imidlertid ikke mening at have en grøn check, da den er direkte kontraproduktiv i forhold til adfærdsændringer hos en gruppe borgere. I stedet vil vi kompensere alle borgere generelt for adfærdsregulerende afgifter. KD kompenserer dog alle pensionister og førtidspensionister krone til krone for afskaffelse af den grønne check.

Ud over skat på arbejde er der behov for at fjerne generationsskiftebeskatningen, så der også i fremtiden er familieejede virksomheder og danskejede landbrug i hele landet. Alt for mange familieejede landbrug og virksomheder overgår til udenlandske investorer eller kapitalfonde som følge af generationsskiftebeskatningen. Det er ikke i vores egen kulturelle interesse.

Klimaudfordringerne kræver samtidig, at vi ændrer på noget af vores adfærd i samfundet. Der skal indføres en CO2 skat i Danmark som anbefalet af de økonomiske vismænd. Det skal gøres med mulighed for fradrag for lækage, samt korrektion for branchefølsomhed. Det betyder, at landbruget skal behandles fair – også i beregningerne – og korrigeres på metan og lattergas, så beskæftigelsen ikke falder drastisk i dette erhverv. Landbruget er desuden den sektor, der næst efter energisektoren har reduceret udslip af CO2 mest af alle brancher.

Ifølge de økonomiske vismænd kan man med en samlet omkostning (skat) på 1.200 kroner pr. ton CO2 levere målet om reduktion af CO2 på 70 procent i 2030.

En CO2-skat modsvares af lettelser andre steder, ligesom den bør erstatte en række tilskud, og pengene fra de reducerede tilskud føres tilbage til erhvervslivet. CO2-skatten er ikke indregnet i planen, da der skal arbejdes videre med den præcise model.

Konkret foreslår KD:

– Hæv topskattegrænsen til 800.000 kroner
– Hæv beskæftigelsesfradraget fra 10,65 til 26,6 procent
– Indfør CO2 skat og før provenuet tilbage til erhvervslivet
– Sænk rentefradraget til 10 procent
– Afskaf generationsskiftebeskatning for familieejede virksomheder