FLYGTNINGE, INTEGRATION & ULANDE

Hovedet koldt og hjertet varmt

Danmark skal hjælpe mennesker i nød.

Alle, der får opholdstilladelse i Danmark, skal som hovedregel have samme rettigheder som landets borgere.

Integration af indvandrere og flygtninge skal prioriteres højt. Flygtninge og indvandrere har ligesom danskere brug for at komme ud på arbejdsmarkedet for at blive integreret i samfundet. Da nydanskere typisk ikke har det samme brede netværk, får det større konsekvenser for denne gruppe, hvis de ikke kommer i arbejde.

Asylansøgere skal have adgang til det danske arbejdsmarked, så snart de har indgivet asylansøgning.

Alle, der får opholdstilladelse i Danmark, skal som hovedregel have samme rettigheder som landets borgere

INTEGRATION

KD mener, at problemerne knyttet til flygtninge- og indvandrerområdet i Danmark ikke skyldes antallet af indvandrere og flygtninge, men i stedet en mislykket integrationspolitik.

Der er brug for en langt stærkere integrationsindsats, så det til sidst slet ikke bliver interessant, hvilken etnisk baggrund man har. Ikke mindst på arbejdsmarkedet skal der ske en indsats for at få flere nydanskere i arbejde for kraftigt at styrke integrationen. Der skal være bedre muligheder for at arbejde, og der skal stilles flere krav.

Flygtninge og indvandrere skal deltage i undervisning i dansk sprog og danske samfundsforhold, som er nødvendig for at kunne fungere i det danske samfund

Flygtninge og indvandrere skal deltage i undervisning i dansk sprog og danske samfundsforhold, som er nødvendig for at kunne fungere i det danske samfund. Midlertidige flygtninge skal deltage i undervisning og beskæftigelse, der kan gavne dem og deres hjemland, når de vender hjem.

For at mindske ghettodannelser skal alle kommuner tilskyndes til at medvirke til løsning af boligproblemerne.

INDVANDRING OG ASYL

Danmarks integrationspolitik skal sikre, at den enkelte flygtning integreres i danske samfundsnormer og fællesskabets traditioner. Derfor skal asylansøgere have adgang til arbejdsmarkedet, når ansøgning er indgivet, og det er konstateret, at den ikke er åbenlyst ulovlig.

RELIGIØST FORFULGTE

75% af de religiøst forfulgte i verden er kristne. Genhusning i hjemlandet er ofte udsigtsløs. KD mener, at Danmark har en ekstraordinær forpligtelse til at give asyl til denne gruppe. Som et kristent land skal vi skaffe et frirum for mennesker, der ikke har andre steder at tage hen. KD gør ikke forskel på mennesker efter religion eller tro. Men kristne flygtninge er en særlig udsat og glemt gruppe.

KD vil have skærpet tilsyn på asylcentre, således at ingen forfølges på baggrund af deres religiøse overbevisning af andre beboere under opholdet.

​KD vil have stoppet Danmarks udsendelse af forfulgte kristne – herunder konvertitter – til de hjemlande, hvor de forfølges. Ligeledes skal den danske praksis med motivationsfremmende tiltag, som indebærer samtaler på de landes ambassader, som personen er flygtet fra, afskaffes. Frihedsberøvelse og ophold i centre på ubestemt tid skal være ulovligt.

HUMANITÆR OPHOLDSTILLADELSE

KD kræver, at børnene skal have selvstændig ret til at søge humanitært ophold, og at børnefamiliers sag skal vurderes samlet både ud fra forældrenes og børnenes humanitære situation.

Mange børn lider af traumer fra lange ophold i lejre og på asylcentre. Manglende behandling og uvished om fremtiden kan afstedkomme skader for disse børn resten af livet. Derfor skal børnene selvstændigt kunne ansøge om humanitær opholdstilladelse. KD ønsker, at flygtningebørnene skal blive mentalt sunde voksne, der kan tage del i samfundet, frem for at risikere at skulle modtage livslang psykologisk hjælp.

Børn på flugt er særligt sårbare og har i særlig grad krav på beskyttelse. Som reglerne er i dag, overholdes principperne i FN’s konvention om barnets rettigheder ikke. Der er tilmed alvorlige retssikkerhedsmæssige problemer med den nuværende praksis. Alene det, at forældrenes særskilte situation behandles uden hensyntagen til barnet.

Børn kan have alvorlige psykiske lidelser og svære traumer som følge af flugt og mange års uvished i asylcentre. Børn kan dog ikke i sig selv få humanitært ophold i Danmark. Konsekvensen kan være, at de enten sendes hjem uden hjælp, eller – hvis hjemsendelse er umulig – tvinges til at forblive i centre på ubestemt tid. Det sidste forværrer deres tilstand i en sådan grad, at Danmark ender med at forpligtes til at at give opholdstilladelse til et kronisk svækket menneske.

Børn på flugt er særligt sårbare og har i særlig grad krav på beskyttelse.

Som reglerne er i dag, overholdes principperne i FN’s konvention om barnets rettigheder ikke.