KD-politiker

BRITTA ECKHARDT

Min mærkesag – sundhedspolitik

BRITTA ECKHARDT

Jeg arbejder for KD, fordi jeg synes, at der er brug for et parti, som tager værdidebatten i de svære etiske spørgsmål og tør at stå ved sin holdning.

Der mangler almindelige mennesker, der kender til situationerne i det virkelige liv. Der er brug for mennesker, der har følt på deres egen krop, hvordan tingene fungerer i erhvervs- og arbejdslivet. Jeg arbejder som hospicesygeplejerske på Hospice Vendsyssel i Frederikshavn

SUNDHEDSPOLITIK

JEG VIL ARBEJDE FOR:

  • At døende i Danmark får lige muligheder, enten man dør hjemme, på plejehjem, på hospital eller på hospice.
  • At den positive udvikling der er sket de sidste 20 år på det palliative område fortsættes.
  • At der afsættes penge til rådgivende døgnvagtordning og grundig uddannelse af personale.
  • At Hjemmeplejen får bedre vilkår, så der bliver fokus ikke kun på den fysiske pleje, men også på at der bliver afsat tid til ”planlagt” nærvær, så de ensomme og psykisk skrøbelige også føler sig set og værdsat.

Mine tanker omkring TID til den enkelte patient på sygehuset og palliation (lindring):

I min tid som sygeplejerske er der sket en kæmpe udvikling på det teknologiske område, fra 1983 hvor jeg startede på sygeplejeskolen i Hjørring og til nu, hvor sygehuset hedder Sygehus Vendsyssel Hjørring. Bygningsmæssigt fra de gamle barakker til et flot nyt medicinerhus, og i 1990 blev det kirurgiske højhus taget i brug. Men er nærheden fulgt med?
For mig er den menneskelige kontakt mellem sygeplejerske og patient altafgørende, og min oplevelse er, fra de patienter jeg møder i mit arbejde som hospicesygeplejerske, at der er rigtig mange gode og positive forløb, men desværre også en del, hvor patienterne fortæller, at de har ventet meget længe på hjælp, efter at de har rykket i snoren på sygehuset. Deres oplevelse har været, at personalet har haft alt for travlt, og flere fortæller, at der er gået op til et kvarter, inden hjælpen er nået frem. Hvis det er rigtigt, er der sket en forringelse.

Jeg vil gerne arbejde for, at der bliver tid til den enkelte patient og dennes familie, og at hjælpen kan komme inden for 5 min, når der bliver kaldt på hjælp. Hvis man er meget smertepåvirket eller har svær åndenød, er 5 min. stadig meget lang tid at vente.
Der bliver brugt alt for meget tid til at dokumentere og skrive og screene patienterne– vigtig tid, der går fra patienterne. Det bør ikke være muligt at ligge og vente på sygehusenes sengeafdelinger i op til 20 min. før et patientkald bliver besvaret. Det har vi hørt eksempler på. Arbejdstilsynet har aktuelt uddelt fire røde og 41 gule smileys til landets sygehuse for problematisk arbejdsmiljø.

Det dårlige arbejdsmiljø bekymrer også Dansk Sygeplejeråd, der har 8000 sygeplejersker i Nordjylland. Angsten for at begå fejl stiger blandt sygeplejerskerne. ”Går det ud over min autorisation?”, tænker de. Det er alvorligt det her.
Der er sket en meget positiv udvikling indenfor den lindrende (palliative) behandling. Der er oprettet palliative, udekørende teams, med palliationslæger og sygeplejersker i alle kommuner, til de alvorligt syge og døende patienter. Og det er virkelig et fremskridt. Men der er på et punkt vi her i region Nordjylland endnu ikke er med i forhold til de anbefalinger sundhedsstyrelsen lavede i 2011, om døgndækning , som de øvrige regioner har fulgt.

Hvis en palliativ patient får akut brug for støtte aften og nat, er det igennem vagtlægen eller hjemmesygeplejersken. Palliationslægen og det palliative team arbejder fra 8 til 16 og har ikke offentlig telefonrådgivning ud over det. Det vil jeg gerne være med til at arbejde for bliver systematiseret. I praksis er der nogle af palliationssygeplejerskerne, der har lagt deres telefonnr og siger, at de godt må ringes op, hvis det er virkelig akut, men det er noget, de gør i deres fritid. De får ikke penge for det.  Og det samme med lægerne i palliation. Men der bliver pt. arbejdet på en ordning, der formentlig træder i kraft fra 1.8, men kun på LÆGE området. Efter min mening skal vi også have palliationssygeplejerskerne med i telefonvagt-rådgivningen.

Status: Ingen vagtordning

Af referatet fra møde i Udvalg for Sundhed og Sammenhæng d. 12. november 2014 fremgår følgende:

”Status er på nuværende tidspunkt, at Region Nordjylland endnu ikke har implementeret alle Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Særlig implementeringen af vagtordningen på det palliative område er en udfordring, da det har været svært at rekruttere kvalificeret personale. Eftersom der de kommende år vil komme flere ældre, og dermed flere patienter med behov for palliativ behandling, er det vigtigt, at regionen indenfor de kommende år får lagt grundstenen til en robust organisering, som kan imødekomme disse udfordringer.”

Tre ud af fem regioner har etableret telefondøgnvagt for palliation

En status fra PAVI viser, at kun tre ud af fem regioner har etableret den telefondøgnvagt for palliation, som blev besluttet efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger i 2011. Region Hovedstaden og Region Nordjylland mangler stadig at få etableret ordningerne.
Som hospicesygeplejerske ser jeg hver dag, hvor vigtigt det er, at familier får en god støtte til at kunne være omkring deres mor eller far, der skal afslutte livet, uanset om det er i en ung alder, hvor der er små børn, eller man har haft et godt, langt liv sammen. Derfor vil jeg også arbejde for, at plejeorloven fortsætter til døden er indtrådt, uanset om den døende kommer på sygehus, plejehjem eller hospice. For den døende har virkelig brug for tryghed fra sine nærmeste, og den der har passet den syge hjemme, kan ikke lige pludselig gå på arbejde, selvom den døende er kommet på hospice. I praksis sygemelder den pårørende sig så, men det synes jeg ikke burde være nødvendigt. At skulle have en fra jobcentret i telefonen, der beder en om at møde på arbejde, er en yderligere belastning for den pårørende.
Men det er jo ikke alle der får mulighed for at afslutte deres liv på hospice, selvom de har en livstruende sygdom.

  • Hospice ca. 3 %
  • Hospital 49%
  • Eget hjem 23%
  • Plejehjem 20%

Pavi, Palliativt videns Center, gør et kæmpe arbejde med at kortlægge alle tilbud i den specialiserede palliative indsats i Danmark. I 2010 skrev Helle Timm fra PAVI.:

”Halvdelen af os ender livet på et hospital. Ikke alle skal dø på et hospice, for at det er godt. Men vi har brug for, at den viden, vi har på det specialiserede niveau om for eksempel smertelindring og sorg, i højere grad bliver brugt på hospitaler, plejehjem og i hjemmeplejen, så alle kan få en værdig død, uanset hvor man befinder sig i systemet, siger Helle Timm, der efterlyser fornyede og klare retningslinjer for hele området. De gældende retningslinjer er over 10 år gamle. Lone de Neergaard, leder af enheden for planlægning i Sundhedsstyrelsen, erkender, at der er brug for opdaterede retningslinjer.”
(Vaaben, 2010)

Så nu er man gået i gang med at revidere og lave nye kliniske retningslinier, DMCG PAL. Og vi er på hospice i Frederikshavn, gået i gang med at undervise FOA medlemmer der arbejder på plejehjem og i hjemmeplejen, så de bliver bedre rustet til at passe alvorligt syge og døende derhjemme og på plejehjemmene rundt omkring.
Det vil jeg gerne være med til at der bliver sat mere fokus på i hele danmark, så det at dø hjemme med hjemmeplejen som plejere, eller at dø på plejehjem med sosuassistenter og hjælpere får samme kvalitet som det at dø på hospice. (Pavi, betyder palliativt videncenter, oprette den 27. februar 2009 med det formål at sikre udvikling, høj faglig kvalitet og spredning af viden i den palliative indsats i Danmark. Det nationale videncenter blev etableret som et samarbejde mellem seks parter: TrygFonden, Dansk Selskab for Palliativ Medicin, Foreningen for Palliativ Indsats, Hospice Forum Danmark, Kræftens Bekæmpelse og Ledergruppen for hospicer, palliative teams og – afdelinger. PAVI har fortsat et tæt samarbejde med de oprindelige parter. Hjemmeplejen skal også forbedres med bedre vilkår så der bliver fokus ikke kun på den fysiske pleje, men også på at der bliver afsat tid til ”planlagt” nærvær så de ensomme og psykisk skrøbelige også føler sig set og værdsat.

Læs mine tanker om døgndækning på det palliative område: link

FAMILIE & BØRN

Foruden sundhedspolitik, har jeg også et stort fokus på familiepolitikken. Jeg vil bl.a. arbejde for:

  • At forbedre forholdene for familier i Danmark, så børn er mere sammen med deres forældre. Lad pengene følge barnet.
  • En revurdering af heldagsskolen.
  • Bedre muligheder for deltidsjob og halvdagspladser i institutioner/dagpleje.
  • Højere normering og dermed bedre voksenkontakt i daginstitutionerne. Vuggestuer: max 3 børn pr. voksen. Børnehaver: max 6 børn pr. voksen.

Læs om KDs familiepolitik: link

Se i øvrigt KDs kommunal- og regionalpolitisk program 2021-2025 her og KDs 2030-plan her

OM BRITTA

Mit navn er Britta Eckhardt. Jeg er født i 1962, opvokset i Hørby ved Sæby i Nordjylland, og tog Nysproglig Studentereksamen fra Dronninglund gymnasium i 1982. Arbejdede på Margrethelund i Dronninglund derefter, og tog til Espergærde og arbejdede med psykisk syge/psykiatriske beboere på et pensionat/plejehjem, indtil jeg kom ind på Sygeplejeskolen i 1983 i Hjørring. Blev uddannet fra Vendsyssel Sygeplejeskole i 1987.

Jeg arbejder nu som Hospicesygeplejerske på Hospice Vendsyssel i Frederikshavn (siden 2008) og har tidligere været ansat på Brønderslev Neurorehabiliteringscenter, BNC, som Hjemmesygeplejerske i Hjørring Kommune,  plejehjemssygeplejerske på Skovgården og Vesterlund, og på Lungemedicinsk afd., og Ortopædkirurgisk afd. På Hjørring Sygehus.

Jeg blev gift med Tage i 1984, og vi bor på en ejendom 1 km. udenfor Tårs. Sammen har vi Elisa, der er født i 1994, og bor i Hjørring med sin mand Martin, og arbejder som lærer på Vestbjerg skole. De gjorde os til mormor og morfar i juni 2020 til lille Lea, så vi prioriterer at være meget sammen med hende/dem. I min fritid kommer jeg i Kirken i Kulturcenter Vendsyssel, en frikirke, hvor jeg bl.a. er medarbejder i netværkscafeen, og har tidligere været medarb. i børnekirken igennem mange år, og sang og musik har en stor plads i mit liv. Jeg spiller klaver og guitar og elsker lovsang- og gospel musik. 

Tage er uddannet tømrer, men arbejder som pædagogmedhjælper 3 dage om ugen, på ”Møllegården” i Jerslev, et værested/dagtilbud for psykisk udviklingshæmmede, samtidig med at han har sit eget tømrer- og isoleringsfirma.
I perioder har vi haft børn i aflastning i familiepleje, men ikke p.t.

Fra 1994 til 1996 havde jeg orlov fra sygeplejen og var dagplejer, mens vores datter var lille.