KIRKE & TRO

EN FRI FOLKEKIRKE

Vi har religionsfrihed, men ikke religionslighed.

Da Folketinget fungerer som folkekirkens lovgivende instans, er det vigtigt, at lovgiverne er bevidste om ikke at blande sig i kirkens indre liv.

Økonomisk bør folkekirkens kirkelige og statslige opgaver deles, så der ikke er tvivl om, hvad der er kirkens opgave, og hvad der er statens opgave. Derfor bør præsternes løn og udgifter til det kirkelige arbejde betales af kirkelige midler (kirkeskatten), mens udgifter til civilregistrering, vedligeholdelse af historiske bygninger og kirkegårde skal betales af offentlige midler.

Tab af borgerlige rettigheder må ikke forekomme pga. religion. Ikke-kristne religiøse samfund skal have ret til at virke ifølge deres overbevisning, hvis det sker inden for dansk lovgivning, herunder foretage vielse og begravelse.

Tab af borgerlige rettigheder må ikke forekomme pga. religion

FREMME AF DEN KRISTNE KULTURARV I DANMARK

Den kristne kultur og tankegang sættes i relief i ved mødet med fremmede kulturer og religioner. Her bliver det tydeligt, i hvor høj grad kristendommen har formet og påvirket vores samfund. Vi bør derfor kende vore rødder i mødet med andre mennesker og andre kulturer. Vi tror på muligheden for respektfuld sameksistens, uden vi giver køb på vores egen kultur.

Tanken om næstekærlighed og at det enkelte menneske har en enestående værdi, har vi alle også helt overtaget, og det regnes nu for danske værdier.

KD vil med politisk vilje og handlekraft kæmpe for at bevare og styrke det kristne værdigrundlag i det moderne danske samfund.

FOLKEKIRKEN

Folketinget skal ikke blande sig i kirkens indre anliggende, men kun være folkekirkens lovgivende instans.

Økonomisk bør folkekirkens kirkelige og statslige opgaver deles. Derfor bør præsternes løn og udgifter til det kirkelige arbejde betales af kirkeskatten, mens udgifter til civilregistrering, vedligeholdelse af historiske bygninger og kirkegårde skal betales af staten.

Folkekirkens demokratisk opbyggede organisation har ingen myndighed over kirkens forkyndelse og undervisning. Biskoppen alene har den tilsynsførende myndighed og kan som sådan foretage suspensioner og, i samråd med kirkeministeren, afskedigelser.

I kirker med flere præster skal et mindretals anbefaling stå sammen med menighedsrådets anbefaling, når præsten ansættes.

Kirken skal have frihed til at lave valgmenigheder og frimenigheder.

ISLAM

Kristendemokraterne går ind for religionsfrihed og mener derfor, at islam skal kunne eksistere i Danmark på lige fod med andre religioner. Muslimer skal ligesom andre trossamfund have mulighed for at praktisere deres tro, bygge moskeer og oprette gravpladser.

Der er områder, hvor muslimers traditioner og skikke kommer i konflikt med gamle danske traditioner. Her er det vigtigt, at der tages hensyn til hinanden. Det er svært at opstille nogle generelle regler, men hvor det er muligt at opfylde et mindretals ønsker, skal det gøres.

Samtidig er det vigtigt at fastholde, at Danmark er et land, der er bygget på et kristent kulturgrundlag. Det skal f.eks. fortsat være de kristne helligdage, der bliver markeret, og danske børnehavebørn skal ikke være tvunget til at spise halalslagtede kyllinger.

KD vender sig imod enhver form for totalitarisme og den yderligtgående form for islam, der ikke respekterer demokratiet.

Hovedparten af de muslimske tilflyttere er medborgere, som blot ønsker at passe deres familier og arbejde, hvad enten de er praktiserende muslimer eller har de muslimske traditioner som deres kulturelle baggrund. Relativt små – men religiøst og ideologisk særdeles aktive – islamiske grupper udfordrer de normer og den levevis, som er gældende for hovedparten af danskere. Det være sig omkring fødevarer i børneinstitutioner, på skoler, hospitaler og andre offentlige institutioner. Ligeledes omkring badning i skoler og svømmehaller.

Alle offentlige institutioner skal tilbyde traditionel dansk mad. Men der skal være mulighed for alternativer, f.eks. vegetariske retter og retter uden svinekød.

Religion er en del af det offentlige rum. Alle har ret at bære kors eller andre religiøse symboler.

RELIGIONSFRIHED

KD går ind for religionsfrihed.

Mennesker fra alle trossamfund skal have mulighed for at praktisere deres tro, opføre samlingssteder og oprette gravpladser.

​Religionsfrihed er ikke det samme som religionslighed. Folkekirken har en grundlovssikret særstatus i Danmark, og det skal den blive ved med at have. Enhver form for forfølgelse pga. tro er strafbar. Enhver religiøs forening, der opfordrer til eller udøver vold, er i flg. Grundloven ulovlig. Tanke og trosfrihed er kristendemokratiske kerneværdier. Enhver politisk indblanding i folkekirkens tro og lære er et brud med religionsfriheden og dermed uacceptabel.

Grundlovens § 68 siger, at ”ingen er pligtig at yde personlige bidrag til nogen anden gudsdyrkelse end hans egen”. KD ønsker en reform, så rene kirkelige anliggender, præste-, provste- og bispelønninger mv. udelukkende finansieres af medlemskontingentet, kirkeskatten.

Til gengæld skal udgifterne til begravelsesvæsenet, bevarelsen af vores mange middelalderkirker og civilregistreringen betales af staten, da det er samfundsanliggender.

KD mener ikke, at personer, der står uden for Folkekirken, skal henvende sig på kirkekontoret f.eks. ved fødsler. Personregistrering skal ske hos kommunerne.

Alle sygehuse skal indrette permanente kirkerum til kristen anvendelse. Det er folkekirkens opgave at finansiere disse. Kirken skal fortsat være aktivt til stede på sygehusene i form af en tilknyttet sygehuspræst.

Religion er en del af det offentlige rum. Alle har ret at bære kors eller andre religiøse symboler.

Enhver har ret at klæde sig, som man vil. KD tager dog skarpt afstand fra det menneskesyn og den kvindeundertrykkelse, som den helt lukkede Burka er udtryk for.

​KD vil modarbejde, at yderliggående grupper i samfundet udvikler parallelsamfund.