Min mærkesag

Sundheds­politik

MARGIT LUND-CRAMER: Jeg brænder for sundhedspolitikken fordi sundhedsvæsenet er under forandring og presses: Nogle patienter bliver kastebolde mellem sektorerne. Andre kommer i et forkert udredningsforløb.

HER MØDER VI DEN DERUDE

Der sker en opgaveglidning mellem hospitaler, kommuner og egen læge. Medicin-og behandlingsudgifterne sprænger budgetterne. Uligheden i sundhed er voksende. Et stigende antal danskere ender som kronisk syge med såkaldte livstilssygdomme. Alt for mange unge ryger eller drikker alt for meget alkohol.

HER SKAL DER HANDLES

Regionerne skal drive hospitalerne. Kommunerne skal støttes og presses til at sikre sundhed tæt på borgerne, så flere kan behandles ambulant og i eget hjem eller i en sundhedsklinik. Patienterne skal behandles ud fra et helhedssyn, så sygdommen medtænkes med evt. andre sygdomme og sociale forhold og så vi sikrer vi sammenhæng i ydelserne og undgår at patienter ”falder mellem to stole”. Det kan også være via opfølgende telefonkonsultationer og telemedicinske løsninger.

Sundhedsklinikkerne skal udbygges, så borgere kan få midlertidige ophold med døgnbemanding, eller komme på klinikker, hvor der kan gives videre behandling, pleje og faglig omsorg. Klinikkernes pleje og behandling skal være fuldt skattefinansieret ligesom indlæggelse på et sygehus er det. Altså: medicin, ophold, pleje etc. er uden brugerbetaling.

Borgere, der har svært ved at forstå og agere i sundhedsvæsenet skal tilbydes socialsygeplejersker og særlige forløbskoordinatorer.

I forhold til rehabilitering og sundhedsfremme er de kommunale tilbud i øjeblikket af meget svingende kvalitet. Der skal via skattefinansiering regionalt eller kommunalt sikres et økonomisk grundlag i de enkelte kommuner til at de kan løfte disse borgernære indsatser med tilstrækkelig sundheds- og socialfaglig kvalitet.

Sundhedsbidraget, de 8 % bruttoskat, skal genindføres som finansiering af vores sundhedsvæsen.

I ressourcetildelingen skal man skelne mellem driftsudgifter og udgifter til behandling og diagnostik. Medicinrådet skal udover anbefalinger om ny medicin have udvidet deres kommissorium til også at handle om anden medicin.

Borgerne skal tilbydes individuelle
helhedsorienterede sundhedsindsatser,
frem for at reduceres til ydelser i et excel-ark.

Og der skal arbejdes på intelligente IT-løsninger til noget af dokumentationsarbejdet.

Det skal gøres tillokkende at nedsætte sig som privatpraktiserende læge.

Sygeplejersker skal have lov til på veldokumenteret grund selvstændigt at lægge urinkateter, give diverse håndkøbsmedicin og foretage simple tests som fx at stixe en urin. De skal ligeledes have en nøglerolle i forhold til kontrol af kroniske sygdomme. Der skal ansættes specialsygeplejersker i borgernær sygepleje i alle kommuner til at varetage mere komplekse forløb.

Den voksende sociale ulighed skal bekæmpes gennem mere fokus på forebyggelse og ved at målrette indsatsen med udgangspunkt i det enkelte menneskes situation. Redskaber hertil er øgede indsatser fra egen læge, skolesundhedspleje, målrettede sundhedsfremmetiltag på fx erhvervsskoler og undervisningsinstitutioner, bedriftssundhedspleje på virksomheder og bedre kommunale sundhedsfremmeindsatser.

Tolkebidraget, hvor mennesker, der har boet mere end 3 år i Danmark skal betale et gebyr for at få tolket en samtale hos læge eller sygehus skal fjernes, da det giver øget social ulighed og rammer en i forvejen svag gruppe.

MENNESKET BAG MENINGEN

Jeg er en årgang 1962. Uddannet sygeplejerske og kandidat i sundhedsvidenskab. Jeg underviser på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole. Jeg er gift, har 3 voksne børn og børnebørn.

Udover politisk arbejde holder jeg meget af at færdes i naturen, som jeg har adgang til lige uden for min dør i det dejlige Munkebo, på Fyn.  Jeg sidder i bestyrelsen for vores lokale KFUM Sociale arbejde, Paraplyen i Odense, ligesom jeg er aktiv folkekirkekristen.