Min mærkesag

PSYKIATRIEN

MARIANNE KARLSMOSE: Som mor til 3 drenge i alderen 12-18 år og engageret gymnasielærer i 16 år er børn og unges trivsel den vigtigste sag for mig. Jeg har set, hvordan perfekthedskulturen presser de unge og stigningen i angst, stress og depression blandt danskerne er stærkt bekymrende. Børn og unge skal have mere nærværende voksne og her mener jeg både forældre, pædagoger og lærere.

Det handler både om minimumsnormeringer i daginstitutioner, men også om flere omsorgsdage ved børns sygdom, tilskud til hjemmepasning, længere barselsorlov, bedre balance mellem familieliv og arbejdsliv, gratis parrådgivning og gratis psykologhjælp for unge og lærere, der har bedre tid til forberedelse og til at se den enkelte elev.

Jeg er optaget af at sikre familiernes valgfrihed til at indrette sig som det bedste passer i forhold til deres behov, så der er balance mellem arbejdsliv og familieliv. Derfor arbejder jeg for retten til fuldtidsarbejde for dem, der ønsker det, men også ret til deltid og mulighed for hjemmepasning for dem, der ønsker det.

HER MØDER VI DEN DERUDE

Mennesker, der har særlige udfordringer herunder fysiske og psykiske handicaps eller misbrugsproblemer skal mødes med respekt. De udsatte skal opleve sig værdsatte, og der skal laves en national misbrugsbehandlingsplan, der intensiverer forebyggelse og bekæmpelse af alkoholmisbrug, der desværre stadig er alt for tabubelagt i Danmark.

HER SKAL DER HANDLES

Forebyggelse af psykiske lidelser og flere ressourcer til psykiatrien er en mærkesag for mig. Som regionsrådsmedlem og medlem af region Midtjyllands psykiatri- og socialudvalg har jeg kæmpet ihærdigt for at sikre psykiatrien et hårdt tiltrængt løft, hvilket er lykkedes til en vis grad. Det er positivt, men vi er langt fra i mål endnu.

Der er alt for mange, som ikke kan
indlægges i psykiatrien pga. for få
sengepladser eller som er nødt til at
være 2 på et værelse beregnet til 1,
hvilket er uværdigt.

Selv for raske mennesker vil det være grænseoverskridende at skulle bo sammen med en, som de ikke kender, og når man så er indlagt på grund af alvorlig psykisk sygdom er det både grænseoverskridende og uværdigt at skulle bo sammen med en, som man ikke kender.  

Vi har brug for flere hænder i psykiatrien og flere faggrupper skal  på banen, så tværfagligheden styrkes og bedre alternativer til medicinsk behandling kan sikres f.eks. kan ergoterapeuter, fysioterapeuter og musikterapeuter bidrage positive i behandlingsindsatsen ligesom mere samtaleterapi skal sikre en bedre behandlingsindsats. Flere sengepladser skal bane vej for, at faglige hensyn og ikke simpel pladsmangel  bestemmer, hvornår mennesker udskrives.

Flere PEER-medarbejdere (tidligere brugere, der ansættes i psykiatrien) er også et indsatsområde, fordi netop disse medarbejdere er i stand til på en særlig måde at skabe lys i det mørke, der ofte fylder hos brugere i psykiatrien. Også inddragelsen af pårørende skal være langt bedre end i dag og kendskabet til pårørendegrupper skal øges. Jeg arbejder også for flere bæltefri-afdelinger i psykiatrien, hvor tvangsanvendelse ikke er en mulighed. Det er muligt at forebygge tvangsanvendelse med den nødvendige viden og med tilstrækkelige personaleressourcer.

MENNESKET BAG MENINGEN

Jeg er bosiddende i Tarm, gymnasielærer i samfundsfag og historie. Jeg er gift med cand. theol. Birger Juhl Nielsen, der også er gymnasielærer, men på et andet gymnasium og i matematik og fysik.

Familien er aktive medlemmer af Skjern Bykirke. Vi har 3 sønner på 12, 16 og 18 år. Når jeg skal slappe af, vil det ofte involvere sang og musik, en gåtur i naturen, puslespil eller brætspil.