Psykiatri- og handicapudspil

Alle mennesker har værdi – uanset hvad

Skal der flere lig på bordet, før vi reagerer eller skal vi blot læne os tilbage og tabe en stor del af de kommende generationer, som spekulerer mere på at tage livet af sig selv eller andre, fremfor at leve livet! 

KD’s menneskesyn er, at alle mennesker har værdi hele livet uanset hvad vi kæmper med, hvem vi er og hvor vi bor. Vi skal se det hele menneske, derfor er en helhedsorienteret indsats af afgørende betydning. I KD taler vi om mennesker med psykisk sygdom og mennesker med handicaps, for vi er ikke lig med vores sygdom eller handicap – vi er først og fremmest mennesker med værdi.
Derfor er ligeværdighed i behandling af fysiske og psykiske sygdomme og en værdig indsats overfor alle mennesker med behov for hjælp og støtte af højeste prioritet for KD. Det er både menneskeligt og økonomisk en god investering.

Et meningsfuldt og reelt løft for psykiatri- og handicapområdet

Mere end 1/3 af befolkningen får i løbet af livet en psykisk lidelse, men alligevel er det fortsat forbundet med stor stigmatisering og manglende forståelse. Mennesker med alvorlig psykisk sygdom lever i gennemsnit 15-20 år kortere end resten af befolkningen. Alligevel er der stadig store forskelle i behandlingen af fysiske og psykiske lidelser.

Det er et udtryk for et stort politisk svigt af både den nuværende og den tidligere regering. Det politiske svigt har kostet dyrt både menneskeligt og økonomisk i livskvalitet, dødsfald og manglende beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Bevægelsen En million stemmer har vist dette med skræmmende tydelighed og har kæmpet en beundringsværdig kamp for at ændre det. Nu er det de politiske partiers tur til at levere og prioritere. KD er klar.

Ambitiøs 10 års plan med markant ressourceløft på 6 mia. kr. årligt

Vi har ventet alt for længe på den lovede 10 års plan. Vi venter stadig. KD vil have en ambitiøs 10 års plan, hvor der også følger ressourcer med til faktisk at føre ambitioner og indhold ud i livet. Et løft på 6 mia. kroner årligt er afsat i KD’s 2030 plan til psykiatri- og handicapområdet. Psykiatri- og handicapområdet er længe blevet underfinansieret og stigningen i mennesker, der har brug for hjælp er langt større end den stigning i ressourcer, som er sket med finansloven 2022. De faglige anbefalinger for 10 års planen, som en lang række fagfolk, organisationer og Sundhedsstyrelsen offentliggjorde i januar 2022, skal danne udgangspunktet for 10 års planen. Nu er det op til partierne at sætte handling bag og ressourcer af.

Afstigmatisering – bryd fordomme

Det forfærdelige skyderi i Fields og andre enkelttilfælde må ikke få os til at tro, at alle mennesker med psykiske lidelser er farlige og potentielle drabsmænd. Mennesker med psykiske lidelser er først og fremmest mennesker, der har brug for en individuel helhedsorienteret indsats – ud fra deres egne behov og ikke systemets behov.

KD foreslår følgende:

  • Øget oplysning om psykisk sygdom, der bryder tabu og øget viden om de enkelte diagnoser og at det ofte er muligt at komme sig helt eller delvist (recovery) med den rette indsats.
  • Flere PEER-medarbejdere (mennesker, der selv har været i behandling for eller indlagt med en psykisk lidelse). De skal inddrages både på ungdomsuddannelser, oplysningsindsats og i behandlingspsykiatrien til at give håb, konfliktforebyggelse og mere viden.

Mere ikke-medicinsk behandling

Medicinsk behandling hjælper mange mennesker med psykisk sygdom. Desværre er der et alt for ensidigt fokus på medicinsk behandling og det skyldes blandt andet manglen på ressourcer, viden og medarbejdere.

Medicin må aldrig erstatte den menneskelige omsorg

KD foreslår bl.a. følgende:

  • Mere forskning generelt i psykiatrien og særligt i ikke-medicinsk behandling og mere fokus på evaluering og udfasning af medicinforbrug.
  • Forsøg med medicinfri sengeafsnit i alle regioner.
  • Ret til afprøvning af medicinfri behandling og ret til plan for udfasning. Også her skal behandlingen foregå på patientens præmisser og med fokus på oplysning om virkning og bivirkninger.
  • Se det hele menneske i en sammenhængende og værdig behandling – vi skal have et opgør med silotænkning.

En værdig beskæftigelsesindsats for mennesker med handicaps

Det er uværdigt, at vi i en tid, hvor der i den grad mangler arbejdskraft, stadig har svært ved at rumme mennesker med handicaps. Alt for meget beskæftigelsesindsats bruges på håndhævelse af regler, der bygger på straf og kontrol mere end den enkeltes behov og potentiale. Ikke alle kan arbejde og ikke alle kan arbejde fuld tid, det må vi have større respekt for. Ligesom at man også skal se på om beskæftigelses- og aktiveringsindsatser af syge eller handicappede giver mening.

KD foreslår bl.a. følgende:

  • Udbredelse af IPS-metoden til alle kommuner, som er en måde at få mennesker med psykiske lidelser i beskæftigelse gennem en individuel støtte med udgangspunkt i den enkeltes behov og drømme. Det er en metode, der har rigtig gode resultater i de kommuner, hvor den bruges. Et skridt på vejen, at KD fik afsat 8 mio. kr. til udbredelse af IPS-metoden i Aftale om flere i arbejde.
  • En lignende individuel helhedsorienteret indsats skal også omfatte mennesker med fysiske lidelser, hvis der er behov for det, så de på samme med kan have hjælpe til at sparke døren ind til arbejdspladser, hvis der er barrierer for ansættelser, der baserer sig på fordomme og manglende viden om hvad handicappet faktisk indebærer og se de faktiske kompetencer hos ansøgeren.

Mennesket før systemet – styrk regioner

Strukturreformen, der nedlagde amterne og flyttede handicapområdet til kommunerne, har gjort stor skade på faglighed og retssikkerheden. Mennesker med handicaps og deres pårørende oplever alt for ofte, at faglighed og retssikkerhed mangler, hvilket Ankestyrelsens omgørelser også bekræfter. 

Konkret foreslår KD:

  • Handicapområdet flyttes til regionerne og ressourcer skal flyttes med og øges.
  • Misbrugsbehandling flyttes til regionerne. De lokale misbrugscentre fastholdes tæt på borgerne, men ansvaret overgår til regionen, så mennesker med psykisk sygdom og misbrug ikke længere skal være kastebolde mellem kommuner og regioner.
  • Ambitiøs alkoholhandlingsplan, der sikrer bedre forebyggelse og behandling af alkoholmisbrug, som slet ikke har høj nok prioritet, selv om 585.000 mennesker ifølge Sundhedsstyrelsen har et skadeligt alkoholforbrug, En del mennesker med psykiske lidelser bruger desuden alkohol som selvmedicinering, hvor der burde iværksættes behandling, der tog hånd om de dybere årsager i stedet.

Læs udspillet her:

Har din browser problemer med at åbne bladet, så kan du klikke på bladet her, så vises det i din egen PDF fremviser, typisk din browser eller Adobe Acrobat Reader.