Moderation på sociale medier

Her kan du læse, hvordan vi håndterer kommentarer på vores sociale medier.

Vi sætter pris på en god og åben dialog, på kommentarer og spørgsmål, og vi vil forsøge at besvare dem i det omfang, det er relevant og muligt. Vi kommenterer dog ikke på enkeltsager, personsager og lignende.

Det er vigtigt, at folk skal kunne føle sig velkomne til at kommentere og deltage i debat på vores sociale medier, og vi forsøger at tage aktivt ansvar for, at der holdes en god tone og generelt god ro og orden. Vi har et sæt ordensregler, vi benytter som pejlemærke for at sikre dette, og vi beder om, at alle overholder disse.

Ordensregler:

  • Kommentarer skal skrives ordentligt og i en god og respektfuld tone.
  • Vis respekt for den eller dem, du skriver om eller med.
  • Kommentarer, der er upassende eller nedladende, er ikke tilladt.
  • Diskriminering, som f.eks. racistisk, antisemitisk, sexistisk og homofobisk indhold og kommentarer, er ikke tilladt.
  • Hadefulde, hånende og stødende kommentarer er ikke tilladt.
  • Personangreb, latterliggørelse og chikane er ikke tilladt.
  • Falske, ukorrekte og indlysende fejlagtige informationer er ikke tilladt.
  • Kommentarer eller links med svindel og phishing er ikke tilladt.

Den, der bryder ovenstående ordensregler, eller opfordrer andre til at gøre det, vil ud fra en konkret vurdering få deres kommentarer fjernet eller skjult. Sker dette gentagne gange, kan en profil blive blokeret fra vores side eller profil. Trusler og chikane politianmeldes.