Velfærd er til for vores skyld – derfor er frit valg afgørende

Der er brug for at vende diskussionen om velfærd på hovedet. I dag oplever mange borgere, at skattekronerne tilhører kommunen og at de næsten skal tigge om at få indflydelse på dem selv. Det er jo helt grotesk.

Skat er penge, som vi alle i fællesskab betaler til staten, sådan at vi kan løfte de opgaver sammen, som vi ikke kan klare selv. Så når mine bedsteforældre en dag skal på plejehjem, så er det deres egne skattekroner, de får pleje for. Ikke kommunens penge. Derfor er det også kun rimeligt, at de selv bestemmer, hvor de vil bruge pengene.

Velfærd skal være omsorg, som alle borgere kan få, når de har brug for det. Velfærd skal ikke være statslige regler og styring, som hverken borgere eller medarbejdere kan se fornuften i.

Det er på tide, vi vender debatten på hovedet. Frem for igen at diskutere, hvilke regler og krav, vi kan undvære må vi starte med at spørge de ansatte i velfærdssektoren, hvilke regler og krav de og borgerne har brug for. Og så som udgangspunkt fjerne resten.

Det skal sikre, at velfærd og omsorg igen bliver noget, som vi gør for hinanden. Staten og kommunerne er ikke andet end det nødvendige middel og instans, vi som borgere bruger for at kunne give til hinanden. Derfor skal der være den kortest mulige vej mellem min indbetaling af skat og min bedstefars behov for hjemmepleje. Der skal være kort mellem forældres indbetaling af skat og ressourcerne i skolen. Der skal være kortest mulig afstand mellem bedsteforældres indbetaling af skat og den støtte, som deres barnebarn med handicap har brug for.

Kort sagt: Vi skal have frihed til, som borgere, at vælge selv – også når det gælder offentlig velfærd. Og vi skal sikre, at stat og kommune virkelig kun sætter de nødvendige krav, så pengene kommer ud at arbejde lige netop der, hvor de er tænkt.