Vi har brug for ro på midten i dansk politik

Tillykke her fra KD til Stephanie Lose med valget som næstformand i Venstre.

Der er kultur for, at man ikke blande sig i andre partiers interne anliggende. Og det mener jeg sådan set er en god norm. Alligevel har jeg lyst til at kommentere lidt på landsmødet i Venstre i går. Af den simple grund, at formanden i Venstre også er en naturlig kandidat til statsministerposten og dermed leder af den borgerlige blok, som KD også er en del af.

KD er ikke liberale, men kristendemokrater. Vi er ikke national-konservative, men kristendemokrater. Vi kæmper for samling på midten af dansk politik, hvor vi træffer fornuftige beslutninger i respekt for både individers frihed og det fælles bedste.

Det har længe været en meget ensom position. Venstre har med, hvad der er blevet kaldt “Støjbergs linie” bevæget sig mod højre. Stort set hele den borgerlige lejr har opgivet åndsfriheden, klimakampen og familiens suverænitet for at tækkes det yderste højre. Tilbage stod KD på midten. Jeg skal da indrømme, at der har været god afstand omkring os.

Det ser dog ud til at kunne vende nu. Lars Løkke bejler til “midten”, men vil ikke rigtigt være et parti. Og virker også mest til at prioritere magten frem for ideologien. Det kan man jo mene om, hvad man vil.

Efter Venstres landsmøde i går fornemmer jeg, at vi får lidt mere selskab her på midten. Med det borgernære. Med et forsvar for regionerne, som jeg antager Lose også vil bakke op. Med en Støjberg, som næsten smækker med døren og dermed den yderligtgående nationalistisk fløj, som måske er ved at forlade Venstre. Hvem ved? Venstre må selv rode med interne sager.

Jeg kan dog alligevel sige, at jeg hilser det velkomment, hvis der igen bliver ro på midten af dansk politik. Hvis vi kommer væk fra yderfløjene og ind til det fælles bedste. KD står fast på frihed, fællesskab og det gode liv. De andre partier, skal være velkomne til at gøre os selskab.