FAQ

KristenDemokraterne støtter den nuværende lovgivning, der sikrer kvinder fri adgang til abort under graviditetens første 12 uger, samtidigt ønsker vi at forbedre og styrke kvinders ret til uvildig rådgivning, før og efter en eventuel abort.

KristenDemokraterne bliver af og til skudt i skoene, at vi ikke kan lide homoseksuelle eller homoseksuelle forældre. Det er ikke rigtigt. KristenDemokraterne bakker fuldt og helt op om alle menneskerettigheder. Derfor må ingen mennesker diskrimineres eller forhindres deres rettigheder på baggrund af, hvem de er.

Når vi har en politik om kunstig befrugtning, så handler det ikke om, hvilke forældretyper man støtter eller ikke støtter. For os er argumentet et helt andet og klassisk borgerligt argument – nemlig at det offentlige sundhedsvæsen ikke skal betale for behandlinger, som ikke har med helbredsproblemer at gøre.

Det betyder mere konkret, at det offentlige ikke skal betale for kunstig befrugtning til mennesker, som ikke har problemer med fertiliteten. Det er jo ikke en sygdom at være homoseksuel eller at være single. Det er bare det, man nu engang er. Derfor er barnløshed for homoseksuelle eller enlige ikke et udtryk for, at man fejler noget eller har problemer med fertiliteten. Derfor mener vi ikke, at det er det offentliges opgave at betale for fertilitetsbehandling, når der er tale om par, som ikke har forsøgt at blive gravide uden held, og som har de biologiske forudsætninger for, at graviditet kan lykkes.

Hvad andre par eller enlige vælger hos private hospitaler, skal staten ikke blande sig i.

Det er derfor ikke et udtryk for, at vi dømmer nogle forældre frem for andre. Det er alene en generel holdning om, at det offentlige sundhedsvæsen skal fokusere pengene på de behandlinger, hvor helbred og sygdom er i spil.

KristenDemokraterne går fuldt og helt ind for, at alle mennesker er ligeværdige. Det betyder selvfølgelig også, at mænd og kvinder er lige meget værd.

For os betyder det også, at mænd og kvinder er lige dygtige, lige kloge og som udgangspunkt har og skal have lige muligheder for at skabe sig et godt liv. Vi tror på individets ansvar og frihed og har fuld tillid til, at både mænd og kvinder kan bruge deres frihed godt.

Derfor er vi modstander af kvoter for kvinder, øremærket barsel eller andre statslige regler, som tager friheden fra mennesker. I stedet skal vi sikre en familiepolitik, hvor arbejde i hjemmet respekteres og ses som ligeværdigt med lønnet arbejde. Læs mere om vores familiepolitik HER.

Mænd og kvinder skal selv have mulighed for fx at fordele barsel mellem sig, de skal selv have mulighed for at søge jobs eller ansætte – uden at skulle se på ansøgerens køn. Hvis vi indfører kvoter for kvinder, så betyder det at ansøgernes køn bliver den væsentligste faktor at ansætte efter. Det mener vi er skadeligt for ligestillingen. Vi vil hellere kæmpe for et samfund, hvor ansøgerens køn ikke spiller en rolle, men hvor erfaring og kompetencer alene er det, man ansætter efter.

Vi kæmper desuden for religionsfrihed i Danmark, hvilket også har den betydning, at trossamfund kan vælge at ansætte kun mandlige eller kvindelige præster.

KristenDemokraterne er et kristendemokratisk parti. Det er vores ideologi. Ligesom, andre partier er liberale, socialistiske eller national-konservative. I Danmark har vi dog en tradition for, at alle partier forud for et valg skal fortælle vælgerne, hvilken statsministerkandidat, de i første omgang peger på.

Det mener vi er rimeligt, at vælgerne har en fornemmelse af, hvilken regering, KristenDemokraterne foretrækker. Derfor har KristenDemokraterne valgt at pege på en borgerligt ledet regering. Det gør dog ikke KristenDemokraterne hverken konservative eller liberale. At være borgerlig er en fællesbetegnelse for mange ideologier.

Derudover er statsministermeldingen også altid en vurdering af, hvor vi kan få mest af vores politik igennem. KristenDemokraterne kæmper ikke for andre partier. Vi kæmper for KristenDemokraternes politik. Vi vurderer derfor, at vi får mest af vores politik igennem i en borgerligt ledet regering, hvor der er plads til vores frihed for skolerne, daginstitutioner og plejehjem.

KristenDemokraterne kæmper for KristenDemokraternes mærkesager. Derfor vil vi samarbejde med alle partier, som vil det samme som os. At pege på en borgerligt ledet regering vil derfor ikke forhindre os i at finde flertal for vores politik blandet alle partier på Christiansborg.

KristenDemokraterne har siddet i to regeringer.

I 1982 gik KrietenDemokraterne (dengang Kristeligt Folkeparti) ind i Poul Schlüters konservative firkløverregering. Her blev Christian Christensen miljøminister og minister for nordisk samarbejde.

I 1993 gik KristenDemokraterne (dengang Kristeligt Folkeparti) ind i Poul Nyrup Rasmussens socialdemokratiske firkløverregering. Her blev Jann Sjursen energiminister og Flemming Kofod-Svendsen blev boligminister og minister for nordisk samarbejde og østersøspørgsmål.

KristenDemokraterne har således siddet i to regeringer over midten og haft tre ministerposter gennem tiden.